Kampen mellem Kevin Magnussen og Jenson Button spidser til. Lørdag og søndag er sidste chance for at overbevise McLaren-ledelsen om, at de også fortjener et Formel 1-sæde i næste sæson. For mens Fernando Alonso ligner et sikkert bud på en McLaren-kører i næste sæson, ser alt stadig ud til at være helt åbent mellem de to nuværende kørere hos det britiske team.

Det er i hvert fald Kevin Magnussens egen vurdering.

- Det er svært at sige, om det her løb vil gøre en forskel. Jeg går ærligt ud fra, at der ikke er blevet truffet en beslutning endnu, så jeg kan afvise, at det her ræs er en slags shoot-out. Men så igen, gode resultater hjælper altid.. Især personligt , fordi man så ved, at man kan være med, siger danskeren til Formula1.com. Adspurgt om,  hvem af Jenson Button og Fernando Alonso han foretrækker som makker, er hans svar lige så politisk korrekt.

Læs også:

- Jeg tror, at Fernando vil være et godt valg for alle hold i paddocken, men Jenson er også en fantastisk holdkammerat. Jeg er nødt til at sige, at jeg ikke har nogle præferencer.

Kevin, uvisheden omkring dit McLaren-sæde må være nervepirrende. Hvordan klarer du de her dage?

Læs også:

- Som jeg plejer. Det er et almindeligt ræs, lige som resten af sæsonen. Vi har nogle spændende nye ting på bilen i det her løb, og som altid vil jeg gøre mit bedste og ikke lade mig blive påvirket af tanker om fremtiden, siger Magnussen og løfter samtidig sløret for hans største øjeblik i rookie-sæsonen.

- Det største øjeblik var selvfølgelig i Australien (hvor han blev nummer to, red.). At slutte på podiet i dit første Formel 1-løb, det var en meget speciel gave. Uforglemmeligt. Værste øjeblik? Det er svært at sige. Måske det første sving på Hockenheim, siger danskeren med henvisning til det tyske Grand Prix, hvor han allerede i første sving kørte sammen med Felipe Massa - og derfor måtte nøjes med en niendeplads i løbet trods en startplacering som nummer fire.

Husk, du kan følge kvalifikationen til årets sidste Formel 1-grandprix live her på bt.dk fra kl. 13.45.