Kevin Magnussen rammes nu også af formel 1´s dækkrise. Den danske McLaren-juniorkørers program ved den kommende Young Driver-test i Silverstone (17. - 19. juli) er kommet i fare, fordi bilsportsforbundet FIA efter weekendens dækeksplosioner under det britiske grandprix nu ændrer seancen til en dæktest. Det betyder at de faste kørere - i McLarens tilfælde Jenson Button og Sergio Perez - må deltage. Dermed ser Magnussens tid i bilen ud til at blive begrænset - ikke mindst fordi han skal forlade Silverstone midt under testen for at nå til en af deling af Renault World Series i Østrig i den følgende weekend (20. - 21. juli). “Jeg ved endnu ikke hvordan det nye program kommer til at se ud, men jeg regner med at Kevin i alle tilfælde vil være tilstede på Silverstone,” siger danskerens manager Dorte Riis. FIA bad tirsdag også Pirelli om at garantere, at de problemer, der prægede det britiske grandprix, ikke forekommer i den kommende weekends tyske grandprix på Nürburgring.