Et straf for at spærre for et par konkurrenter har sat Kevin Magnussen under pres i Renault World Series. Under kvalifikationen til lørdagens løb på Moscow Raceway havde danskeren sat tredjebedste tid, men løbsledelsen diskvalificerede efterfølgende hans to bedste omgange fordi han på skift havde generet Felix da Costa og Carlos Huertas. Hererefter måtte danskeren starte fra 17. postion, og selvom han kørte sig godt op gennem feltet, kom han i mål på 11.-pladsen lige udenfor de pointgivende placeringer. Feltets anden dansker Marco Sørensen scorede et enkelt point for 10.-pladsen. Belgieren Stoffel Vandoorne, der også er Magnussens kollega/rival som juniorkører hos McLarens formel 1-team, vandt i Moskva sin anden sejr i træk, og er nu blot fire point efter danskeren i den samlede stilling. Næste afdeling af mesterskabet køres søndag, og på Moscow Raceway.