En gruppe investorer fra USA og Abu Dhabi har købt sig ind i Lotus-teamet. Gruppen, der kalder sig Infinity Racing, har købt 35 procent af Lotus F1 af Genii Capital, der for tre år siden købte teamet fra Renault. Lotus´ førstekører Kimi Raikkonen har i år klaget over at teamet ikke havde økonomi til for alvor at udfordre for eksempel Ferrari, Red Bull og Mercedes. “Vi har ventet på den rette investor, der kunne hjælpe os helt til tops,” siger Genii Capital-chef Eric Lux nu.