Lotus har skrevet kontrakt med Carmen Jorda, der bliver teamets officielle ’udviklingskører’.

Den 26-årige spanier, der de seneste tre år har kørt i GP3-serien uden af score point, bliver dermed kollega med Marco Sørensen.

Lotus har i år Romain Grosjean og Pastor Maldonado som faste kørere, og GP2-mesteren Jolyon Palmer som reserve. Marco Sørensen og Carmen Jorda er begge ’udviklingskørere’, og danskeren har tilbragt mange timer i Lotus´ simulator i Enstone, England.

Han har endnu ikke kørt en af teamets aktuelle Formel 1-biler i virkeligheden, og han ser nu ud til at blive overhalet inden om at den smukke Carmen Jorda:

Ifølge Lotus er spanieren ved siden af et omfattende simulator-program garanteret en bane-test i teamets 2015-racer.