Sebastian Vettel og Daniel Ricciardo starter bagerst på gridden, når søndagens grandprix i Abu Dhabi køres.

De to Red Bull-kørere straffes på grund af fleksible frontvinger i deres biler, hvilket er imod Formel 1-reglementet. Det har bilsportforbundet FIA meddelt efter lørdagens kvalifikation.

Daniel Ricciardo og Sebastian Vettel blev henholdsvis femte- og sjettebedst i kvalifikationen, hvor Kevin Magnussen skuffende endte som nummer 11, men med straffen til Red Bull rykkes der rundt i det regnskab. Ricciardo og Vettel ryger helt i bund, mens Kevin Magnussen rykker frem i gridden. Når grandprixet indledes søndag, starter danskeren som nummer ni.

Red Bull erklærer sig skuffet over straffen, men har accepteret den,