Verdensmester Sebastian Vettel er ikke urolig over Ferraris form-fremgang op til søndagens spanske grandprix. Fernando Alonso var hurtigst under uden indledende, regnvåde træning fredag-formiddag og kun 17/1000 sekund efter tyskeren i fredagens anden træning. ”Vi får se - men de har været hurtige i løbene hele året,” sagde Vettel da han blev bedt om en kommentar til Alonsos træningstider. ”I alle tilfælde kan vejret komme til at spille en afgørende rolle søndag, men foreløbig fokuserer vi på at opnå en god startplacering i kvalifikationen.”