Ansvarshavende chefredaktør på BT Olav Skaaning Andersen deler ikke Nick Davies’ opfattelse af, at man leder desperat efter gode historier.

Ansvarshavende chefredaktør på BT Olav Skaaning Andersen deler ikke Nick Davies’ opfattelse af, at man leder desperat efter gode historier.

Nick Davies mener, at den journalistiske etik er udfordret på grund af den økonomiske situation, der har skabt en desperation for at finde gode, salgbare historier, som har ført til, at der er risiko for, at der begås ulovligheder. Kan du genkende det?

- Vi skal i medierne konstant være opmærksomme på, at vi er på den rigtige side, når det handler om de journalistiske metoder. Både i forhold til loven og til vores etiske retningslinjer. Jeg er uenig med Davies i, at den økonomiske situation generelt har skabt desperation efter gode, salgbare historier. Der er langt større opmærksomhed om journalistisk etik i dag end for 10, 20 eller 30 år siden. Både hos redaktører og hos den enkelte journalist. Bare se på den måde, man nu meget mere synligt retter fejl på, og den generelle debat, der foregår om medieetik, f.eks. i ’Presselogen’ på TV2 News og andre steder.

Hvordan vil du sikre, at journalisterne på BT ikke begår ulovligheder i jagten på den gode historie?

- Det handler om at signalere klart, at vi selvfølgelig holder os inden for lovens rammer. Det siger sig selv, og det er ingen reporter på BT i tvivl om. Og så handler det om, at man på de enkelte redaktioner konstant er i dialog om, hvordan vi bedriver journalistik.

Kan du genkende billedet af en ’hensynsløs ledelse, der er drevet af profit’?

- På Se og Hør brugte man metoder, der er fuldstændig utilstedelige og ulovlige. Som jeg forstår det, handlede det om at sælge flere ugeblade ved hjælp af disse ulovlige metoder. Samme hensynsløse metode har jeg ikke set andre steder i den danske mediebranche. ufjo