Søndag fejrer BT sin 100 års fødselsdag på Bakken med masser af musik, konkurrencer og præmier. Alle er velkomne!

Det kan godt være, at BT ramte et temmelig skarpt hjørne i onsdags. Men der er altså ingen træthed at spore hos den 100-årige fødselar, der faktisk er så rask og rørig, at hele Danmark søndag er inviteret til folkefest på Bakken nord for København.

Her har du mulighed for at komme til gratis koncert med Wafande, købe turbånd til særlig favorable priser og for at møde mange af BTs journalister og eksperter.

»Det er noget helt særligt at blive 100 år, og derfor har vi inviteret danskerne til fest. Vi håber at se rigtig mange nuværende og kommende BT-læsere på Bakken. Hele Dyrehavsbakken er klædt i BTs farver, og vi byder på underholdning, konkurrencer og rabat på turbånd,« fortæller BTs chefredaktør Olav Skaaning Andersen, der selv byder velkommen på Friluftsscenen søndag klokken 13.

Hele dagen bliver fyldt med masser af sjov for hele familien - og masser af muligheder for at vinde fede præmier i blandt andet Instagram- og fodboldkonkurrencer. Vel mødt!

Få gode priser

bt.dk/100 kan du købe et turbånd til kun 149 kroner. Normalprisen er 249 kroner. Her kan du også købe en tre-retters fødselsdagsmenu på Postgården

for bare 349 kroner.

Video: BT fejrede 100 års fødselsdag: Her overrasker Brødrene Olsen med megahit: