Den danske speedway-stjerne Nicki Pedersen dater ny kvinde kort efter bruddet med sin eks-kæreste, Helene Hüttmann.

Kvinden hedder Christina Odorico, er 30 år gammel og er tidligere kæreste med fodboldmålmanden Thomas Villadsen, som hun har to børn med. De gik fra hinanden tidligere i år. Christina Odorico har også medvirket i TV3-programmet 'For lækker til love'.

40-årige Nicki Pedersen lagde natten til lørdag en statusopdatering på Facebook, der viste, at han havde været ude med Christina Odorico.

- Men det opslag slettede speedwaykøreren igen lørdag eftermiddag.

BT kom fredag omkring middag i kontakt med Christina Odorico.

Der går rygter om, at du har været på date med Nicki Pedersen?

»Det har jeg ingen kommentar til,« grinede den tidligere 'For lækker til love'-babe.

Nicki Pedersen lagde i nat en statusopdatering på Facebook, der viser billeder af dig og ham, hvor I er ude at spise. Var I det i går?

»Det kan jeg faktisk ikke lige huske, om vi var.«

Imens samtalen foregik med Christina Odorico kunne Nicki Pedersen høres i baggrunden, det datende par har derfor formegentlig været sammen hele natten til lørdag og langt op ad lørdagen.

»Jeg kan høre, at Nicki er i baggrunden, må jeg prøve at tale med ham«

»Nicki, han spørger, om du vil tale med ham,« spurgte Christina Odorico Nicki Pedersen i baggrunden.

Men det havde speedway-køreren ikke lyst til.

Det er ikke mere end tre uger sigen, at Nicki Pedersen og eks-kæresten, Helene Hüttmann, gjorde det klart, at de ikke var sammen mere. Og bruddet mellem de to så ud til at være præget af en del vrede. Sådan så det i hvert fald ud på NIcki Pedersens Facebook kort efter, hvor han skrev:

'Til dem der er facebook venner med min 'x Helene Hüttmann' må vælge og være venner med hende eller mig da jeg ikke ønsker nogen form for påmindelser med hende ANYMORE. Hvis ingen action sletter jeg din profil inden for 2 dage. UNDSKYLD ulejligheden nogle gange i llivet må man skære igennem 'nok er nok',' skrev Nicki Pedersen i en statusopdatering, som han sidenhen slettede.

Christina Odorico: