Se videoen, hvor fodbold og rally pludseligt går op i en højere enhed.

Den britiske smøremiddels-gigant Castrol har lavet en vild video med den brasilianske stjerneangriber Neymar, hvor hans evner med en bold bliver testet i kamp mod rally-køreren Ken Block og hans top-stylede Ford Fiesta.

For kan man få en rally-bil til at stå på mål, og kan man også score mål med sådan en? Og hvad laver den tidligere brasilianske fodboldspiller Cafu egentlig i videoen?

Spørgsmålene er mange, og tricksene er meget vilde. Se videoen øverst, hvor også den finske målmand, Lassi Hurskainen, bliver sat på prøve mod den amerikanske rally-kører.