Straks efter de danske håndboldkvinder mandag aften havde besejret de ungarske EM-værter, omfavnede målvogter Sandra Toft og Kristina Kristiansen hinanden.

Det er der ifølge Kristina Kristiansen en god grund til.

- Vi har kendt hinanden i efterhånden 14 år, og er rigtig gode veninder, fortæller hun.

SE BILLEDERNE: DE SOVER SAMMEN UNDER EM

Men Kristina Kristiansen og Sandra Toft er ikke de eneste, der på EM-landsholdet har et tæt forhold til hinanden.

- Jeg hænger rigtigt meget ud sammen med Maria Fisker, Mette Gravholt og Ann Grete Nørgaard, fortæller Louise Burgaard.

En anden »klike« på kvindelandsholdet består af Pernille Holmsgaard og Louise Svalastog, der til daglig spiller i liga-klubben København Håndbold.

SE BILLEDERNE: DE SOVER SAMMEN UNDER EM

- Vi taler rigtig meget sammen, fortæller Louise Svalastog, der kalder landsholdsanfører Line Jørgensen for sin 'buddy', fordi de også er gode veninder.

Lotte Grigel, der på grund af en knæskade ikke kommer i aktion mere under EM, fortæller, at hun i Louise Burgaard har en helt speciel landsholds-veninde.

- Når vi trænger til det, putter vi lidt sammen, siger playmakeren med et smil.

SE BILLEDERNE: DE SOVER SAMMEN UNDER EM

Bt.dk har spurgt landsholdskvinderne om, hvem de hænger mest ud med. Svarene får du herunder.