Det er nogle knækkede nordmænd, der venter Danmark i mellemrunden.

Først blev det til en historisk fiasko, da Norge kun kunne spille uafgjort mod de heroiske færøske slutrundedebutanter. Og i aftes tabte Sagosen & co. så med 27-28 til Slovenien.

Dermed kommer nordmændene til mellemrunden i Hamburg helt uden point i kufferten. 

Og hjemme i Norge er dommen benhård.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Vis mere

Ikke mindst fra norsk Viaplays danske ekspert, Joachim Boldsen.

»Det er usandsynligt svagt,« siger han i studiet ifølge VG.

»Det er ikke godkendt. Jeg vil faktisk kalde det elendigt.«

Udover Norge så møder Danmark i mellemrunden Holland, Slovenien og Sverige. Danskerne åbner mod hollænderne på onsdag klokken 18.