Casper U. Mortensen, Nikolaj Markussen og Kasper Nielsen ligner ikke tre favoritter hos den nye landstræner for det danske herrelandsholds i håndbold.

De tre var siet fra den endelige trup mod Litauen torsdag aften, hvor Danmark vandt sikkert 31-21, og heller ikke i den næste EM-kvalifikationskamp mod Bosnien har Gudmundur Gudmundsson set de tre spilleres vej. De er siet fra igen til søndagens udekamp.

Bo Spellerberg ser altså umiddelbart ud til at være foran Nikolaj Markussen på venstre back, hvor Mikkel Hansen også huserer. Kasper Nielsens forsvarsarbejde har alligevel ikke været så savnet, og der er ikke længere dobbeltdækning på fløjene, som det ellers ofte var tilfældet under Ulrik Wilbek.

Med to kampe uden for den endelige kamptrup tegner det ikke specielt godt for de tre spillere forud for VM i Qatar til januar. Men Gudmundur Gudmundsson er ikke tvunget til at udtage sin endelige VM-trup endnu, hvorfor der stadig er tid til at overbevise for de tre tidligere sikre valg på landsholdet.