GOG blev tirsdag aften ekspederet ud af kvartfinalen i European League af kroatiske Nexe.

Men undervejs formåede fynboerne alligevel at imponere landsholdslegenden Joachim Boldsen.

Særligt landsholdsbobleren Simon Pytlick fik rosende ord med på vejen fra Boldsen, der nu er ekspertkommentator på TV3 Sport.

Simon Pytlick - søn af tidligere landstræner Jan Pytlick - scorede hele 11 mål og imponerende stort i kampen.

Simon Pytlick scorede hele 11 mål i kampen mod Nexe.
Simon Pytlick scorede hele 11 mål i kampen mod Nexe. Foto: Claus Fisker
Vis mere

Og i første halvleg fik Pytlick kommentatorboksen i ekstase, da han scorede et ekvilibristisk mål til 17-17.

Han mistede balancen efter en finte og faldt mod gulvet, men fra en nærmest vandret position lykkedes det alligevel venstre backen at kaste bolden i mål.

»En fuldstændig vanvittig scoring!« udbrød Joachim Boldsen, som herefter brød ud i et stort grin.

»Det er genialt!« fulgte han nærmest vantro op nogle sekunder senere (du kan se klippet øverst i denne artikel).

GOG fik 37-37 mod Nexe, men det rakte ikke til avancement til Final4 efter et nederlag på 27-32 i det første opgør i Kroatien.

Dermed kan Pytlick og GOG nøjes med at koncentrere sig om slutspillet i ligaen, hvor de allerede har sikret sig adgang til semifinalen.