AGKs træner vil udrydde en snigende slutspilsangst hos topholdet
For anden slutspilskamp i træk var det lørdag marginalerne, der faldt ud til fordel for AG Københavns suveræne grundspilsvindere. Etmålssejren over AaB blev først sikret endeligt i sidste minut.
AGK-træner Klavs Bruun Jørgensen konstaterer, at en del af forklaringen på de tættere kampe er, at alle hold nu kommer med lidt mere.
Men træneren har også registreret en lille, men vigtig ændring hos sine spillere, som han bestemt ikke bryder sig om. Tanken om, at topholdet måske kan tabe en kamp, har sneget sig ind under huden på spillerne.
- Det har ramt os lidt i omklædningsrummet, at der er blevet snakket om, at det kan være, at vi taber en kamp. Men det har spillerne så fået at vide i dag, at det gider jeg ikke høre mere, fastslår træneren og forklarer, hvorfor han er træt af den snak.
- Vi har vundet alle kampe indtil videre. Hvorfor skal vi til at tabe nu? Hvorfor skal vi til at snakke om det? Det har vi ikke gjort hele sæsonen. Vi er et vinderhold. Vi går efter at vinde hele lortet. Og det gør man ikke, hvis man går og inficerer hinanden med »ja det kan også godt være, vi taber i dag, lyder det fra AGK-træneren.
Han medgiver, at der er tale om en form for kollektiv slutspilsangst hos AGK, som han vil have væk straks.
- Det er det her med, at nu har vi spillet en fantastisk sæson. Alle tager hatten af. Selv alle dem, der har svinet os til, er imponerede. Nu står vi så der, hvor vi gerne vil stå. Og så kommer de tanker lige pludselig. Jeg tror da, vi kommer ud over det, men jeg vil gerne have, det sker i den næste kamp, brummer Klavs Bruun med tanke på det kommende opgør mod Nordsjælland.
Han håber, at AGK med lidt held kan få lidt luft til forfølgerne og derfor kan slippe kræfterne fri og spille frit.
- Træningen fejler ingenting. De arbejder som heste. Fredag tænkte jeg, at spiller vi mod AaB, som vi træner, så får AaB tæsk. Det gjorde vi ikke. Og det skal vi tilbage til. Vi skal holde fast i de ting, vi er gode til. Nordsjælland har vi haft godt styr på i de to kampe, vi har spillet mod dem, og forhåbentlig kommer vi væk fra det her med at tænke på, at en eller anden dag skal vi tabe en kamp. Ja om 10 år siger jeg så.
