Han afløste Mikkel Hansen på det mest vitale tidspunkt og endte med at brænde Tele2 Arena i Stockholm ned til grunden.

Rasmus Lauge havde ventet og ventet på at blive sin lægskade kvit for at træde ind i håndboldturneringen og være med på vejen til Danmarks tredje VM-triumf på stribe.

10 mål på 11 forsøg blev det til for den 31-årige playmaker i VM-finalen mod Frankrig i en af de bedste halvlege, som en dansk landsholdsspiller nogensinde har fyret af.

»Det var selvfølgelig dejligt, og det var kulminationen på det hele og det, som jeg vægter ret højt – at man aldrig giver op. At alt det arbejde ikke var for ingenting. Det er noget, at jeg tager med – og har gjort i det meste af min karriere – hvor der har været mange opture, men i den grad også mange nedture,« siger Rasmus Lauge til B.T. og fortsætter:

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Selvfølgelig ville jeg gerne have spillet noget før, men det er dejligt at vide, at arbejdet med basale ting, som ikke kræver noget talent, det bærer frugt på den måde, som det gjorde, det var super rart.«

Rasmus Lauge har selv svært at rangere, hvor slutrunden og hans præstation er over, hvad der har været hans største personlige moment i en voldsomt imponerende landsholdskarriere.

»Hvis man kigger på slutrunderne i deres helhed, var jeg på et andet niveau i 2019, hvor den her var en kulmination i semifinalen og finalen. Det er svært at sammenligne og rangere det hele, men det er klart, at selve kampen var nok en af de bedste, som man har spillet. Generelt er det noget, at jeg stræber mod – at være en spiller, som man kan regne med i de store momenter.«

Tiden efter triumfen var hektisk for Rasmus Lauge, der ikke kunne se frem til en længere ferie og nyde den vanvittige afslutning på slutrunden, som han blev så vital en del af.

»I håndboldens verden er vi hurtigt videre, fordi den næste opgave står over for os. Vi havde de der hektiske dage med fejring og fik rundet det godt af sammen. Jeg var til gengæld heldig at få tre fulde dage hjemme og nyde det lidt med familie og venner, inden turen gik mod Ungarn igen.«