Danmark vandt overbevisende over Polen med 31-27 og snupper dermed andenpladsen i gruppen.

Her er BTs karakterer til kampen:

G. Gudmundsson - 10:
Gik ’Ulrik Wilbek’ på den med en masse ind- og udskiftninger. Klogt før ottendedelsfinalerne.

Niklas Landin - 7:
Hektisk dag for Landin. Startede fremargende, blev skudt i hovedet og dalede en del i niveau efter pausen.

Jannick Green - UB:
Kun på banen ved to straffekast.

Mads Christiansen - 4:
Højre backen lavede for mange fejl og reagerede for langsomt i flere tilfælde i begge ender af banen.

Mads Mensah - 7:
Første VM-kamp for Mensah. Bragte god power med sig, men også et par fejl i både forsvar og angreb.

Casper Mortensen - 02:
For meget sjusk. Brændte skud og tog sig et par blundere i forsvaret. Til irritation for Gumundsson.

Anders Eggert - 02:
Nu med... Standskud?! Det er ikke verdens mest optimale løsning. Eggert brænder mere, end han plejer.

Rasmus Lauge - 02:
Ikke en overbevisende præstation fra playmaker Lauge, der ganske simpelt lavede for mange fejl.

Bo Spellerberg - 7:
Satte spillet fornuftigt op i flere sekvenser. Men skyd nu bare engang imellem selv, tak.

Jesper Nøddesbo - 10:
Herligt overlegent at score med den forkerte hånd. Nøddesbo viser rigtig fin form offensivt.

Lasse Svan - 10:
Fire mål på fem afslutninger blev det til for højre fløjen, som fik hele anden halvleg på bænken.

Hans Lindberg - 12:
På banen i hele anden halvleg - og det gjorde han fejlfrit. Seks på seks - deriblandt en på meget spids vinkel.

René Toft Hansen - 7:
En mellemdag i forsvaret for Danmarks defensive krumtap. Blev sparet en del på grund af øm tommeltot.

Henrik Møllgaard - 4:
Ikke helt stemplet ind endnu. Man savner stadig lidt mere fart og frygtløshed i kontrafasen fra Møllgaard.

Kasper Søndergaard - 7:
Velkommen til VM. Tog revanche for den håbløse kamp mod Rusland med flotte mål og gode assists.

Henrik Toft Hansen - 7:
Leverede en solid præstation og ser ud til at befinde sig bedre og bedre i midterforsvaret.

Mikkel Hansen - 10:
Et par fejl, vi sjældent ser fra ham, men stadig mange gode ting - og helt sublimt overblik.

Hvilke karakterer vil du give? Skriv din mening herunder: