Hvad blev der af de ikoniske landsholdsspillere, som plaffede mål ind på samlebånd og gjorde herrehåndbold til noget, hele Danmark pludselig holdt af?
Med B.T.s STJERNE-STAFET tager vi under EM temperaturen på legenderne. Ian Marko Fog, der spillede 278 landskampe, har i dag grebet depechen.
Hvad bruger du din tid på i dag?
»Lige i øjeblikket er jeg i en fase, hvor jeg skal finde ud af, hvad der skal ske, efter jeg stoppede i GOG. Jeg har lavet nogle foredrag og noget agentarbejde. Jeg ved ikke, om det er trænervejen, jeg skal gå, det kan også blive noget administrativt i dansk håndbold.«
»Min bopæl er i Hellerup, så jeg vil gerne noget på Sjælland, og der er ikke så mange muligheder herovre. Jeg har stadig lidt at rive i forhold til, at jeg hjælper nogle spillere, og jeg har været ude til foredrag om, hvordan man kommer videre fra modgang. Det har jeg jo oplevet en del.«
Hvem taler du stadig med af de gamle stjerner?
»Blandt andre Nikolaj Jacobsen, Lars Christiansen, Lars Krog og Christian Hjermind, hvor vi har karaokekonkurrence. Vi ses ofte og snakker rigtig meget. Vi er omkring 15 landsholdsspillere, der har holdt sammen. Min karriere har bragt sindssygt gode venskaber med. Det kan godt være, at vi ikke vandt så mange medaljer, men vi fik venskaber for livet.«
Håndbolden har ændret sig meget! Hvad var bedst ved 'de gamle dage'?
»Jeg bliver nok nødt til at sige kammeratskabet. De fleste af os havde okay succes i klubberne, men på landsholdet manglede vi den sidste kvalitet og modenhed. Vi var tæt på nogle gange, men det var først, da de yngre generationer kom, vi vandt medaljer.«
Hvad er dit vildeste eller mest mærkelige landsholdsminde?
»Det er svært, for jeg har spillet i 10 år. Men en ting, jeg husker, var da vi skulle spille i Georgien, som er pænt langt væk. Der var ikke nok benzin på flyet, så vi måtte nødlande i Rumænien. Vi skulle spille klokken 14, og vi landede klokken fem om morgenen i Georgien. Vi sov nogle få timer, og så skulle vi spille kvalifikationskamp. Det ville nok ikke ske igen. Det var ikke den bedste optakt, men Georgien var heller ikke det vildeste landshold.«
Hvilken holdkammerat overraskede dig allermest – på godt eller ondt?
Nikolaj Jacobsen. Hans vindermentalitet var så sindssyg. Det var ligegyldigt, hvilket spil, man spillede, om det var fodbold, billard, straffe eller et andet spil, så var han så sindssyg dårlig en taber. Det er også noget af det, der har bragt ham videre. Hvis man ikke havde gjort, som han synes, man skulle, så blev man savet ned. Og det var hele vejen i gennem. Han havde allerede genet dengang. Det har forfulgt ham.«
Hvem var den største bisse at spille imod?
»Det er Vyacheslav Atavin. Russisk landsholdsspiller, som også har vundet OL-guld. Han spillede i Magdeburg. Han var sindssyg. Vi spillede i Magdeburg, og så ville han lave en screening på mig, så han tog bare mit hoved under armen, mens han tacklede en af vores spillere. Jeg tror, han glemte, han havde mig under armen. Jeg sagde: 'Hvad fanden laver du?', og så tog han bare to fingre i vejret som om, jeg skulle flette næbet. Han brækkede også næsen på en anden spiller engang.«
Vinder Danmark EM?
»Ja, det tror jeg. Danmark har et fuldstændig sindssygt hold. Jeg tror ikke, jeg har set noget lignende i nyere tid. Det kan man også se med de spillere, der ikke er med. Det siger meget om holdet. Kevin Møller, som var på efterårets hold i Bundesligaen, der er ikke engang med i truppen. Og Lasse Andersson. Men EM er også vildt, for der skal ikke så meget til, for de andre hold også er vanvittig gode. Frankrig og Sverige har spændende trupper. Også Norge og Spanien.«
Har du et godt råd til de unge gutter i dag?
»Noget, jeg ikke var supergod til selv, var, at modgang ikke er så farligt. Det er et spørgsmål om at tage ved lære af det og ikke hænge sig så meget i det. Hvis man er dedikeret og træner hårdt, så kommer man hurtigt tilbage på rette spor. Som ung bliver man stresset over ikke at ramme niveau, og så kører man i den negative spiral. Kig fremad og fokuser på det positive.«
Christian Hjermind har et spørgsmål til dig. Han vil gerne vide, hvem du skal takke for din eneste internationale håndboldtitel?
»Hahaha, ja. Jeg var i Bundesligaen og havde tilbud fra Ciudad, og der havde Hjermind stor andel i at få mig dertil. Jeg sad med den tyske manager på den ene side og Hjermind med den spanske på den anden side af telefonen.«
»Men han har snydt mig for at vinde Champions League. Vi vandt Europa Cuppen mod Flensburg, men samtidig forhandlede jeg med Magdeburg. Det var også et stort hold, og i sidste ende valgte jeg Ciudad, men Magdeburg vandt Champions League det år …«
Hvilken tidligere spiller skal vi sende stafetten videre til – og har du et drillespørgsmål til ham?
»Lars Krogh. Spørg ham om, hvem der var forgangsmand i etikette og fashion, da han kom med på landsholdet.«
