Klasseforskel.
Så kort kan det egentlig opsummeres, efter Danmark uddelte gratis håndboldlektioner på halgulvet mandag aften og spillede sig i en VM-kvartfinale. Mon Island egentlig nogensinde nåede at føle, de var en del af kampen? Niklas Lanidn & co. havde jo reelt afmonteret islændingenes håb sejr, inden de sagesløse vulkan-drenge havde fundet sig til rette på halvgulvet.
En dansk lynstart, der ville gøre selv Usain Bolt stolt, satte nærmest tingene på plads efter en håndfuld minutter. Foran 5-0 lignede det en magtdemonstration, og sådan udviklede det sig også for Gudmundur Gudmundssons tropper.
Gruppespillet affødte nogle spørgsmål omkring Danmarks reelle styrke, fordi holdet på intet tidspunkt ramte 60 minutter med topniveau. Men det fik vi (i hvert fald snublende tæt på) i ottendedelsfinalen mod Island. Der blev steppet op. Hele vejen rundt. Der var god koncentration, mental og fysisk parathed og et spændingsniveau, der sad lige i bullseye. Da Rene Toft Hansen tidligt i kampen viftede den 100 kg tunge Robert Gunnarson væk, som var den 100 kg tunge islændinge et irriterende myg, fik vi på alle måder en understregning af styrkeforholdet denne mandag i ørkenen udenfor Doha.
Jeg havde før kampen efterlyst et femte gear hos nogle af profilerne. Specielt har jeg savnet at se Niklas Landin spille en storkamp. Den kom mod Island. Hans tænding i starten af kampen fortalte alt - nu er VM gået ind i sin afgørende fase, og så hæver de største stjerner lige overliggeren. Mikkel Hansen viste også flere glimt af sin verdensklasse. Det er lige efter drejebogen.
Danmark havde enorme problemer med Island for 14 dage siden, hvor de tabte en træningskamp 29-30. Hele den danske trup og trænerstab talte inden kampen om, at de forventede, at det var et opgør, som de havde lært mest af. Og det havde de tydeligvis også.
Gudmundur Gudmundssons taktik var perfekt og blev udført til noget nær det samme. De islandske overgange og indløb, som gjorde så ondt på Danmark i træningskampen for 16 dage siden, blev i stor stil elimineret i et dansk forsvar, der blev godt styret af brødrene Toft Hansen og boksede igennem med - for det meste - lovlige midler.
Angrebsmaskinen gled også på flotteste vis med Lauge og Hansen som de mest iøjnefaldende dirigenter. En triumf for landstræner Gudmundsson, som sendte sine landsmænd ud af VM med et brag, der kommer til at give efterdyndinger på sagaøen i noget tid. Kun sjusk mod slutningen betød, at sejren ikke fik mere ydmygende cifre.
Det hører med til historien, at det islandsk hold virkede febrilsk og periodevis agerede som blind flok uden førerhund - her kom tabet af spilstyrer og holdets absolutte stjerne Aron Palmarsson til udtryk. Men det skal ikke komme danskerne til skade, for tingene hænger sammen, og det var naturligvis i høj grad det imponerende spil fra Lauge & co., der gjorde islændingene ordinære.
Virkeligheden er, at Danmark viste medaljeform - om det også er guldform, det får vi at se på onsdag, hvor de stærke spaniere nu venter i kvartfinalen. De forsvarende verdensmestre - dem, der vandt med 35-19 over Danmark i VM-finalen for to år siden - har set solide ud indtil videre, og det vil kræve en kamp på samme høje niveau som mod Island, hvis danskerne skal indfri målsætningen om en semifinale. Men troen på noget flot i Qatar har fået et boost efter sejren over Island.
