For seks år siden led Stinne Berg af en lang række diagnoser som underlivskræft, gigt, spondylose og en autoimmun sygdom, som gav hårtab. Men så gik det op for Stinne, at det ikke var hende, men hendes kost den var helt gal med.

Som hun sidder i sin klinik på Fanø en højsommerdag og er både lysebrun og afbleget, er det svært at tro, at noget andet end en forkølelse nogensinde har bidt på hende. Men sådan er virkeligheden langtfra. Underlivskræft, gigt, spondylose, en autoimmun sygdom, som gav hårtab, slidgigt, begyndende diabetes, forstadie til sklerose og en psykisk sygdom oveni.

Opret abonnment på PLUS og læs om, hvordan  Stinne Berg kæmpede med en lang række sygdomme inden hun spiste sig rask med den rette kost.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


»Der var så meget,« sukker Stinne Berg dybt, når man spørger hende, hvad det egentlig var, hun fejlede.

Som hun sidder i sin klinik på Fanø en højsommerdag og er både lysebrun og afbleget, er det svært at tro, at noget andet end en forkølelse nogensinde har bidt på hende. Men sådan er virkeligheden langtfra. Gigt, spondylose, en autoimmun sygdom, som gav hårtab, slidgigt, begyndende diabetes, forstadie til sklerose og en psykisk sygdom oveni.

Stinne var fra en tidlig alder en driftig forretningsdame med en uddannelse som stylist og en lang tradition i familien for at være selvstændig.

»Jeg har altid haft krudt i røven, og mit firma gik godt. Men jeg havde lange dage og meget at se til. Jeg var ofte træt og skulle tit have en middagslur,« husker Stinne Berg, som i dag er 43 år.

I 2007 fik Stinne foretaget en underlivsundersøgelse. Det viste sig, at Stinne var alvorligt syg og skulle opereres. »Det var en virkelig stor operation, og lægerne advarede mig om, at der nok ville gå 14 dage, før jeg var på benene igen,« fortæller Stinne, som skulle blive langt klogere.

Isoleret af træthed

De næste to år skulle hun nemlig kæmpe med kroppen, sygdomme, humør og sin mentale sundhed.

»Jeg fik det bare værre og værre efter den operation, og jeg tog rigtig meget på,« siger Stinne, som også er uddannet hjemkundskabslærer og derfor troede, at hun havde styr på kost og ernæring. Man skal jo bare spise efter kostpyramiden, som staten siger, tænkte hun, mens en depression også nærmede sig i alarmerende hastighed.

»Faktisk troede de, jeg var bipolar, og jeg var endda i behandling på et sindssygehospital på et tidspunkt,« fortæller hun og ryster på hovedet.

Mest overvældende af det hele var trætheden.

»Når jeg lavede mad til mig selv, var jeg så træt bagefter og havde så ondt, at jeg ikke havde kræfter til at spise den. Til sidst var jeg også totalt isoleret, for jeg kunne ikke gå i biografen og ud at spise.«

»Min krop var simpelthen kortsluttet. På et tidspunkt var der en læge, der spurgte mig, om jeg havde angst. Det anede jeg ikke, for jeg kunne slet ikke mærke mig selv mere.«

For at få vendt livet om meldte Stinne sig ind i et fitness-center, hvor hun kom hver dag for at få styr på vægt, helbred og humør.

»Det hjalp slet ikke. Jeg var fuldstændig ødelagt, når jeg var færdig med at træne, og måtte hjem og sove tre-fire timer bagefter.«

Men en dag i fitnesscenteret møder hun nogle meget sunde og energiske mennesker.

»Det var en kvinde, som sagde, at hendes mand havde været meget syg, indtil han begyndte at spise paleo,« husker Stinne.

Køleskab tur/retur

Stinne gik hjem og satte sig i sofaen. Hvor andre ville have tændt for fjernsynet og spist en citronmåne, læste hun Tor Nørretranders’ bog ’Menneskeføden’. Det gik op for hende, at hun var så langt ude, at hun ikke havde andet valg end at prøve.

»Jeg gik direkte hen og smed alt i mit køleskab ud,« siger Stinne og peger på før/efter-billederne af sit køleskab.

På førbillederne er der en klassisk køleskabsopdeling med syltetøjsglas og konserves øverst. En hylde til mayonnaise og dressing, mælkeprodukter i lågen samt en mindre flok grøntsager i skufferne nederst. Alt i alt et dansk standardkøleskab set indefra. På det næste billede er køleskabet grønt. Det vil sige proppet med grøntsager. Det var netop her, det lille mirakel skete.

»På femtedagen var mine gigtsmerter væk, og jeg havde tabt fire kilo. Så forsvandt hovedpinen og til sidst alle andre smerter, jeg havde i kroppen. I dag har jeg det bedre, end da jeg var 20 år,« siger hun med et smil.

Omverdenen har taget det pænt, at Stinne den ene dag levede efter kostpyramiden og den næste levede efter noget så eksotisk som stenalderkost.

»Jeg bor alene med min søn, og han var ret træt af det,« griner hun.

Stinnes søn, som i dag er 18 år, har dog lært at leve med det, og måske kan han endda takke sin mors diæt for, at han aldrig er syg.

»Stenalderkost betyder kort og godt, at du lever af kød og grøntsager. Er det ikke enkelt? Hvis du spiser dig mæt i det, har du ikke behov for andet.«

Stinne indrømmer, at hun har haft svært ved at undvære en enkelt ting.

»Ost! Jeg elsker ost, så jeg gemte den, men da den havde ligget urørt i mit køleskab, gav jeg den til hønsene. Jeg hader madspild, så selv spaghettien blev blødt op og fodret til hønsene,« griner hun.

Stinne er en dyreven, så hendes hunde skulle da heller ikke snydes for det nye liv.

»Min gamle hund havde gigt, og hun fik jævnligt indsprøjtninger med binyrebarkhormon. Noget af det samme lort, jeg selv gik og tog dengang,« siger Stinne med foragt for nutidens medicin.

»Men hunden kom også på paleo, og en måned senere havde hun ikke gigt mere.«

I dag lever Stinne Berg blandt andet af at rådgive om kost. Her er hun åbenlys tilhænger af stenalderkosten, som hun anbefaler alle at prøve i mindst tre uger.

Hvis man er syg bliver man rask, og hvis man har det godt, får man det endnu bedre. Alligevel oplever hun mange, som ikke slipper identiteten som syg.

»Ofte er det faktisk omgivelserne, der har svært ved at acceptere, at man ikke er syg mere, og i Jantelovsdanmark er det i øvrigt forbudt at have det 100 gange bedre end alle andre. Derfor er der mange, der har svært ved at lægge offerrollen fra sig.«

Stinne har også prøvet, at folk ikke har troet på, at hun var rigtig syg, siden hun kunne blive rask så let.

»Jeg har et meget tykt ringbind med journaler. Jo, jeg var fandeme syg. Og ja, jeg tror, det var kosten, der gjorde mig syg. Din krop er en motor, og hvis du kun hælder vand på den, går den ud. Vi lever i dag af rundstykker langt hen ad vejen. Kan du huske, da man var barn og lavede melklister? Det er det, vi propper os selv med. Melklister! Det er der da ingen, der kan leve af, men det er typisk dem, der har travlt og et krævende job, som lever af den slags mad, ligesom jeg selv gjorde.

Hun mener, at samfundet simpelthen har byttet om på luksus og hverdag, og her ligger problemet.

»I gamle dage var det sådan, at hvidt brød, kaffe, slik og sodavand var til fest, men i dag er det blevet hverdag for mange af os, hvorimod grøntsager efterhånden ses som noget dyrt og luksuriøst. Men helt ærligt, et kilo gulerødder koster syv kroner, og en citronmåne koster 14. Jeg har lige set en dokumentar om fattige børn i Danmark, der får dårlige karakterer. Man kunne se, hvordan 7-Up og slik var en fast bestanddel af hverdagen. Så tror da pokker, at de får dårlige karakterer. Jeg har endda tilbudt kommunen at tage en flok arbejdsløse i kosttræning. Jeg ved, at det vil ændre noget, men kommunen gider ikke engang at svare på mit brev. Men det er jo selvfølgeligt også sygehusene, der tjener på det her,« siger hun velvidende, at udsagnet er kontroversielt.

Det var underlivskræft, der satte gang i alle Stinne Bergs fysiske problemer, da hun var 35 år. I dag har hun lært, at det ikke kun er overvægt, autoimmune sygdomme og astma, man kan spise sig ud af med den rette kost.
Det var underlivskræft, der satte gang i alle Stinne Bergs fysiske problemer, da hun var 35 år. I dag har hun lært, at det ikke kun er overvægt, autoimmune sygdomme og astma, man kan spise sig ud af med den rette kost.
Vis mere

Som i gamle dage

Stinne Berg hiver en gammel bog frem fra sit imponerende bibliotek om kost.

»Prøv at se her. Allerede i 1930’erne vidste man, at hvis man skulle undgå gigt, så skulle man undgå kornprodukter. Men hvad skete der i mellemtiden? Der kom krig, og det eneste, vi havde, var korn og mælk. Lige siden har vi spist det, og mange er ligesom jeg flasket op med, at man skal spise sine fem kartofler, før man må få en frikadelle til. Hvad er det for noget pjat?«

Stinne Berg lever selv 100 procent på paleo-diæt, og selv om hun også synder en sjælden gang imellem, så anbefaler hun alle at gå ’all-in’. Det der med at leve halvt-halvt eller tage en nedtrapning, det har hun ikke set gode resultater med.

»Ja, jeg prøver nogle gange at spise noget, som ikke er paleo, og jeg skal love dig for, at jeg får det skidt. For et halvt år siden spiste jeg pizza. Der gik en halv time, så lignende jeg en, der var gravid i niende måned,« siger Stinne og holder armene ud for maven, så der kan være en velvoksen badebold imellem.

»Det sker da også, at jeg tager en småkage af ren høflighed, men hvis jeg drikker en kop kaffe til, skal jeg i regulær afvænning bagefter.«

For nogle år siden blussede hendes underlivscancer op igen. Denne gang var det dog ikke lægen, der opdagede det, men derimod en irisanalyse af hendes øje, som tydede på, at der var noget galt igen, og det kunne en biopsi på hospitalet bekræfte. Stinne skulle opereres igen.

»Jeg tror aldrig, lægerne har set noget lignende, for da jeg kom tilbage tre uger senere, var kræften meget mindre, og da jeg skulle opereres efter yderligere tre uger, var den væk. Jeg havde spist den væk med urter,« forklarer hun.

Det var underlivskræft, der satte gang i alle Stinne Bergs fysiske problemer, da hun var 35 år. I dag har hun lært, at det ikke kun er overvægt, autoimmune sygdomme og astma, man kan spise sig ud af med den rette kost. Da kræften kom igen, kurerede Stinne den med urter. I dag er Stinne aktiv og dyrker blandt andet yoga og stand up paddeling på stranden på fødeøen Fanø. Privatfoto 
Det var underlivskræft, der satte gang i alle Stinne Bergs fysiske problemer, da hun var 35 år. I dag har hun lært, at det ikke kun er overvægt, autoimmune sygdomme og astma, man kan spise sig ud af med den rette kost. Da kræften kom igen, kurerede Stinne den med urter. I dag er Stinne aktiv og dyrker blandt andet yoga og stand up paddeling på stranden på fødeøen Fanø. Privatfoto 
Vis mere