For 15 år siden blev hun landskendt med et trylleslag. Siden blev hun mor til to og trak sig tilbage til privaten i Langå. Musikken er stadig den eneste vej for Marie Frank, men familien er vigtigst.
Marie Frank startede sin musikkarriere som gademusikant og blev i 2000 kåret som 'Årets danske sangerinde' og 'Årets nye danske navn' ved Danish Music Awards.
Stemmen – melodisk, melankolsk – fylder stuen. Marie Frank finder akkorderne med den venstre hånd og slår den akustiske guitars strenge an med den højre. Hun lukker øjnene og nynner med på mellemstykket til hendes nyeste single ’Ensomt træ i skoven’. Presset ind i den 35 kvadratmeter store stue i huset i Langå står trommerslager, keyboardsspiller, guitarist og bassist. Gennem panoramavinduerne bag dem ses træer, der venter på at springe ud, og større flokke af fugle, der kredser over Langå Sø.
Opret abonnement på PLUS og læs om Marie Franks liv med musikken. Du får desuden adgang til reportager, store interviews, guider om økonomi, sundhed, træning og meget andet. 1. månd er gratis.
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Stemmen – melodisk, melankolsk – fylder stuen. Marie Frank finder akkorderne med den venstre hånd og slår den akustiske guitars strenge an med den højre. Hun lukker øjnene og nynner med på mellemstykket til hendes nyeste single ’Ensomt træ i skoven’. Presset ind i den 35 kvadratmeter store stue i huset i Langå står trommerslager, keyboardsspiller, guitarist og bassist. Gennem panoramavinduerne bag dem ses træer, der venter på at springe ud, og større flokke af fugle, der kredser over Langå Sø.
Vi befinder os 15 kilometer sydvest for Randers. Om et par timer transformeres stuen. Musikere og instrumenter vil forsinde. De to børn og legetøjet vender tilbage.
Under den hvide bro
du har brændt vil du bo
læg dig let
læg dig lidt
efter larm bliver der ro
Bandet øver i Marie Franks hjem, fordi ingen af de vante øvelokaler var ledige, og fordi det er bydende nødvendigt at øve. I morgen skal de spille en times koncert på DK4-programmet ’Live fra Studio 55’. Men der er stadig en måned til, de drager på Danmarks-turne. Endnu er de ikke, hvor de skal være. De er ikke tight. Det stresser Marie Frank, selv om man ikke kan se det. Hun ved, at hun skal have teksterne til at ligge foran sig, når tv-kameraerne ruller. For ikke at gå i stå. Hun ved også, at hele bandet skal have ’drysset noget tryllestøv på sig, før tingene går op i en højere enhed’. På mandag udkommer hendes femte album ’Kontinua’. For første gang synger hun på dansk.
Men hvordan mon det du gør
og alt det som du tør
lander tyst
og lidt trist
lige her ved min dør
Årets sangerinde
Det er godt 15 år siden, hun slog igennem med hittet ’Symptom of my Time’. Debutpladen solgte 40.000 eksemplarer, og Marie Frank vandt fire priser ved Danish Music Award 2000 – herunder ’Årets danske sangerinde’ og ’Årets nye danske navn’. Som hun selv siger, så manglede Danmark på det tidspunkt ’en pige med en guitar’, ligesom amerikanerne havde Sheryl Crow. Hun ramte en guldåre. Men det er længe siden.
Selv om det var en ’sjov tid og vildt at spille på de store scener’, så nyder hun det niveau, karrrieren ligger på i dag. Hun har aldrig savnet jobs, men spiller i dag Marie Frank mange mindre koncerter med sin mand.
De aftener minder om starten på hendes musikliv, da hun som gademusiker rejste rundt i alverdens byer og spillede for folk, der ikke vidste, at de gad høre på hende. Det er pudsigt, hvordan livet går i cirkel, mener hun. Lige som årstiderne. Tanken giver hende håb.
Bandet trækker stikkene ud. Trommesættet skilles, ledninger rulles, tasker pakkes og slæbes ud i bilerne foran huset. Snart forsvinder de fire bandmedlemmer, og Marie Frank skænker kaffe, smører en ostemad og tager en dyb indånding, før hun begynder at tale.
Sange på dansk
»Jeg har taget tilløb til det danske i lang tid. Men jeg har ikke helt kunnet overskue det. At skrive på dansk kræver virkelig meget af mig. For det første er dansk et rigtigt klodset sprog. For det andet har jeg stort set ikke sunget på dansk, siden jeg gik på højskole,« siger den i dag 41-årige sangerinde.
Hun smiler, og afslører mellemrummet mellem tænderne, der sammen med hendes kraftige, lyse hår er hendes særlige kendetegn. Af og til stritter håret til venstre, andre gange til højre. Lige nu stritter pandehåret lige op i luften, Marie Frank sætter det på plads, inden hun fortsætter:
»Efter jeg har fået børn, har jeg ikke rejst så meget. Min mand Anders (Pedersen, musiker og medskribent på Marie Franks ny album, red.) har en del projekter og har været meget på turne de senere år. Jeg er for det meste den, der er blevet hjemme. Jeg har ikke haft lyst til at tage væk fra børnene i så lang tid,« siger hun om Viggo på syv år og lillesøster Molly Johanne på tre.
»Behovet for at tage ud er blevet mindre. Min søn er begyndt i skole, og det kræver en anden struktur. Som kunstner er det spændende at finde ud af, hvordan man håndterer dét setup. Før rejste jeg i hele verden: Nu observerer jeg i højere grad verden fra mit hjem i Langå,« siger hun. Derfor føltes albummet ’Kontinua’ som et stort, tomt hvidt lærred, da hun gik i gang.
Hun kastede følelser, farver, stemninger, erfaringer, betragtninger i retning af det. Albummet består af en lang række øjeblikke fra hendes liv.
I teksterne kan hun genkende sig selv, da hun som barn sang folkeviser til jagtgilder på den gamle slægtsgård, der lå mellem Viborg og Randers. Hun fornemmer afsmitningen fra Kim Larsens storhedstid. Og hun mærker sine første guitartimer, hvor hun lærte Bob Dylan og Donovans kendingsnumre at kende forfra og bagfra.
»Jeg kan høre min tid i New York blandet med de mange lyse aftener om lejrbålet i Løvstal, da jeg var 14 år gammel. Det er på den måde, jeg kan mærke modersmålet. Det er som om, jeg har været i stand til at vise mere af mig selv end nogensinde før« forklarer hun.
Der også andre og langt mere alvorlige øjeblikke gemt i det nye værk. Der har været mange brud i hendes og Anders omgangskreds. Særligt de seneste par år er par omkring dem begyndt at gå fra hinanden. Det sætter hendes egen tilværelse i perspektiv.
»Som artist troede jeg, at jeg skulle bruge hele livet på at rejse, være spontan og åben, løbe rundt med antennerne ude, gå med alle tilfældighederne, for at noget skete. Pludselig har jeg den her lille, vigtige familie-enhed, som jeg vil gøre alt for. Men samtidig tvinger den mig til at stå stille på ét sted,« siger hun.
»Brudene fylder meget, når vi nu selv prøver at holde tungen lige i munden. Man bliver mindet om, at alle forhold er skrøbelige, at livet er meget banalt,« siger hun og tænker tankerne til ende.
»Derfor handler mine sange om de der små, umærkbare bevægelser, vi foretager hele tiden. De bevægelser, der fører os sammen på et tidspunkt, men siden kan føre til brud og nye måder at leve på.«
Gademusikanten blev popstjerne
Ifølge Marie Frank er det lettere at se andres ’bevægelser’ end sine egne. Hvordan hun gik fra at være gademusiker til at være popstjerne og siden slog sig ned som familie i Langå, er for hende noget, der bare er sket. Nærmest skæbnebestemt. Andre omkring hende har sikkert anet udviklingen i årevis.
»Jeg god til at se, hvad der sker mine venners og bekendtes liv. Jeg er aldrig i tvivl om, når de er ved at foretage en vild bevægelse. Når noget er ved at gå godt eller helt, helt galt for dem.«
»Skal jeg analysere mit eget liv, er det tydeligt, at jeg brugte mine 20ere og 30ere til at skifte retning. I dag er jeg fastlåst, hvilket ikke er negativt. Tværtimod er det fedt at være fastlåst i en familie, der virkelig, virkelig betyder meget for mig. Jeg kan ikke bare stikke af eller lave et skifte for at nurse mig selv,« siger hun.
Stille spor
trukket i den trætte sorte slidte jord
hvor vi går
i en dis
lige før den fryser over og bliver is
i mit hår
Hverdagslivet
Marie Frank er nået frem til, at hun kan lide sit ’hverdagsliv’. Det klæder hende ret godt, siger hun. Alligevel kan det være en udfordring at få familielivet i provinsen til at spille sammen med det krævende musikerliv.
»Hverken Anders eller jeg har lyst til at andet end musikken. Vi kan ikke andet. Men det betyder, at vi ofrer andre ting engang imellem,« siger hun.
Det er bl.a. derfor ægteparret Pedersen og Frank i dag arbejder meget sammen. Det var nødvendigt. Da de fik det første barn, havde de pludselig mange aftener hjemme, hvor de før ofte var ude til koncert eller i byen. Sammen eller hver for sig.
»Det har taget noget tid at finde balancen i samarbejdet. For det er jo min musik, vi samarbejder om. Han bestemmer suverænt i sine egne ting, men her må jeg skære igennem. Det kan godt være frustrerende indimellem, at jeg skal være bossen. Og ja, det er blevet til mange skænderier,« siger Marie Frank.
Hun forklarer, at de begge har skabt en mental switch de kan slå til og fra, så de kan være ligestillede, når det ikke gælder arbejde.
Kom igen brænd igennem tågen
mød mig simpelthen
hvor jeg står ny og klar
lad os glemme rent at
det var januar
indenfor
En ting, der holder dem sammen som par, er de mange koncerter, de to spiller rundt om i landet, mens bedsteforældre passer børnene.
»Det er den bedste ’kærestetid’. Jo længere væk, vi kører, jo længere kan vi nå med hinanden. På de allerlængste ture kan vi både nå at komme op at ringe, skændes, tude og nå hele vejen tilbage igen, inden vi er fremme ved spillestedet. Så har vi ligesom renset luften, før vi går på scenen. Det er vigtigt.«
Oplevelsen af at være et par gennem 17 år har sat sig alle steder på albummet. Anders og Marie har skrevet de fleste af teksterne sammen. Men når de bruger så mange timer sammen, er det vigtigt også at give plads til frihed til egne projekter. Derfor har de et mantra om, at man aldrig må ’være brødebetynget’, når en af dem på grund af arbejde må forlade familien i flere uger.
»Tidligere tog det tid for os at tune os ind på hinanden, når vi var sammen igen efter nogle ugers turne. I dag er vi skidegode til det. Det sker øjeblikkeligt.«
Ifølge Marie Frank kræver ægteparret af hinanden, at de hver især nyder livet.
»Vi ved, at der altid vil være kriser, men også at de fede tider følger efter. De her klart definerede yderpunkter skal være tilstede i livet, men det er på mange måder de små bevægelser imellem dem, der former os,« siger hun.
Dybe spor sat af drøje hug
og dyre æresord
fra i fjor
Skyerne på taget
skyller ubehaget af
solen brænder disen
smelter også isen.
Tekster fra albummet ’Kontinua’.
