Chance Perdomo er død, 27 år gammel.

Skuespilleren kendt fra senest superhelteserien 'Gen V' døde som resultat af en soloulykke på motorcykel.

Det skriver mediet Deadline.

Chance Perdomos efterladte familie beder nu om ro som følge af det chokerende dødsfald.

»Hans passion for kunsten og umættelige appetit på livet blevet mærket af alle, der kendte ham, og hans varme vil leve videre i dem, han elskede højest,« lyder det i en kort udtalelse fra hans forældre og søskende.

På grund af 'Gen V'-stjernens dødsfald vil opfølgeren til superhelteserien desuden blive udskudt, skriver produktionen bag serien i en udtalelse.

Chance Perdomo blev født i Los Angeles, men voksede op i Southampton i England.

Han spillede ikke mindst en af hovedrollerne som karakteren Ambrose Spellman i Netflix-serien 'Chilling Adventures of Sabrina'.

Desuden har han også været med i serier som 'Kriminalkommissær Barnaby' og film som 'After We Fell' og senest 'After Everything'.