Den 26-årige svenske sanger Zara Larsson vækker opsigt på de sociale medier efter at have lagt et særligt billede op på Instagram.

Billedet, hvor kun hendes hår og en muslingeskal dækker for hendes krop, er blevet lagt op i forbindelse med en promovering af hendes nye album, »Venus«, der rammer gaden 9. februar.

Opslaget har fået over 2000 kommentarer, og flere brugere kalder Zara Larsson for en »gudinde«. 

Navnet på Larssons album spiller meget godt sammen med hendes billedvalg, da Venus er navnet på den romerske gudinde for frugtbarhed, fertilitet og rigdom.

Venus var samtidig mor til Aenaes, som var en mytisk helt fra Troja og hovedpersonen i værket »Æneiden« af digteren Virgil. 

Zara Larssons billedvalg kan samtidig være en reference til den italienske renæssancemaler Sandro Boticellos motiv »Venus fødsel«.

Her står gudinden Venus nøgen på en stor muslingeskal.

Zara Larsson har allerede udgivet tre sange fra albummet. Herunder »Cant' tame her«, der har over 129 millioner afspilninger på Spotify. 

»Venus« er Zara Larssons fjerde album.