I 70'erne var det da okay at slå sine børn og endda offentlig stå ved det. Det viser et opslag fra et 1979-nummer af Se&Hør, der lige nu florerer på internettet.
»De skal være rigtig grove, før jeg slår. Men jeg gør det, hvis de går for vidt. Når de har gjort mig rigtig gal i hovedet, så vanker der lussinger.«
De bramfri og i dag noget chokerende ord kommer fra den folkekære skuespiller Lisbet Dahl, der smilende poserer ved siden af udtalelsen. Året er 1979, hvor Se&Hør i første nummer i februar valgte at tilegne et opslag til forældrevold.
Ugebladet spurgte 13 af datidens kendisser, om de slog deres børn, og et overvældende flertal svarede ja. Eksempelvis sagde speedwaystjernen Ole Olsen:
»Min søn på 6 år får et lille 'tjat' i ny og næ, når han bliver for grov. Men jeg slår aldrig på ham i vild panik, eller når jeg selv er hidsig. Man skal være i balance med sig selv, inden man giver sig til at afstraffe sine børn.«
Og sangerinden og skuespilleren Anniqa mente, det var ganske normalt at slå sin søn.
»Selvfølgelig slår jeg mit barn. Når min søn på 4 år kravler op i sofaen med beskidte støvler på, tæller jeg til tre. Så ved han, hvad klokken er slået. Er han ikke nede, inden jeg har sagt tre, får han en i numsen. Børn prøver jo altid at se, hvor langt de kan gå. Derfor skal de også ha' en afstraffelse, når de går over stregen,« sagde Anniqa til Se&Hør.
Faktisk er det kun tre af de adspurgte, der kategorisk afviser at have slået sine børn.
»Jeg er modstander af korporlig afstraffelse. Derfor har jeg aldrig slået mine børn,« sagde Olsen-Bandens Kjeld, skuespilleren Poul Bundgaard, til ugebladet.
Psykologen Per Schultz Jørgensen er børne- og familieforsker og har i mere end 30 år beskæftiget sig med opdragelse. Han kalder opslaget fra 1979 et interessant tidsbillede, der afspejler et Danmark i ændring.
»Revolutionen startede i 1960erne og er i de sidste 50 år ført til sejr på især familieområdet og opdragelsesområdet - også skole og pædagogik. I 1979 står vi lige midt i overgangen fra det gamle til det nye samfund. Her tør man godt stå frem og bekende sig til de gamle værdier – det er næppe tilfældet i dag,« siger Per Schultz Jørgensen.
Siden er der sket et skred i autoritetsopfattelsen, som betyder, at gamle autoriteter hverken kan opføre sig eller regne med at blive set som tidligere, fortæller forskeren. Det gælder foruden lærere, læger og politikere også forældre, for hvem det siden 1997 har været ulovligt at slå sine børn. Men det sker stadig.
»Dengang var det kendisser der gjorde det og stod ved det. I dag er det forældre, oftest kvinder, der er uden uddannelse, uden arbejde og selv trængt på alle fronter, der slår. De slår i afmagt,« siger han.
