Paprika Steen fyldte søndag 50 år. Det blev fejret med en stor fødselsdagskage efter søndagens premiere på 'Stille Hjerte' af Bille August. Kagen fra chokolademageriet.dk var pyntet chokolademuslinger, da hun vandt sølvmuslingen ved San Sebastian Filmfestival for Bedste Skuespillerinde for sin rolle.
Der var engang, hvor man sagde, at det var umuligt at gå i biografen og se en dansk film, uden at Paprika Steen var med.
Det var ikke helt rigtigt, men næsten. Og selv om hun lige har været med i den improviserede film ’Kolbøttefabrikken’, er der blevet lidt længere mellem snapsene. Teatret har den selektive skuespiller også været karrig med. Og pludselig ser vi hende sige ja til opgaver, hun før næppe havde interesseret sig for.
Hun afløste den uheldsramte Bodil Jørgensen på rekordtid – i øvrigt til flot succes – i revyen i Tivoli, og hun lader sig kaste rundt med i ’Vild med dans’ på TV2. Er der ligefrem tale om en midtvejskrise i en skuespillers liv? Det er måske at gå for vidt. Men skuespillerens vej gennem karrieren er brolagt med opgang og nedgang. Selv har hun for et par år siden erkendt, at hun er oppe imod stærkere kræfter, når det handler om de opgaver, hun får tilbudt.
’Det skyldes jo nok min alder. Det bliver sværere og sværere, erkendte hun. ’Man har sine ti år. Og så skal man kæmpe for resten,’ sagde hun til B.T. paradoksalt nok i forbindelse med, at hun modtog den seneste af sine nu fire Bodil-statuetter.
Lad os også bare supplere med, at Paprika Steen er en personlighed, der fylder meget. Men det er også hendes temperament og selvbevidsthed, der gør hende til det talent, hun er. Som skaber fremdrift – på scenen, i filmstudiet og udenfor.
Når hun er rigtigt placeret, er ingen bedre end Paprika Steen: Det så man i det personlige filmprojekt ’Applaus’, hvor hun spillede en alkoholiseret skuespillerinde, der kæmpede for at komme på benene igen. Rollen var som skræddersyet til den særlige blend af højlydt stridslyst og nuanceret følsomhed, der er hendes force. Det så man i forgængerne ’Okay’ og ’Elsker dig for evigt’, der sensationelt indbragte hende både Robert- og Bodil-priser for bedste kvindelige hovedrolle og birolle i 2003.
Også på teatret har hun vist sit store format i roller som sårbar strigle, ikke mindst som den rædselsfulde og følsomme Martha i ’Hvem er bange for Virginia Woolf?’, en kraftpræstation, på Østre Gasværk, og som den personligt opfattede, fandenivoldske Sally Bowles i Gladsaxe Teaters natklubopsætning af musicalen ’Cabaret’.
En opdateret Bodil Udsen
Hun fungerer i det hele taget afgjort bedst der, hvor hun kan gå en eller anden form for scenisk enegang. Hvad det angår, minder hun lidt om en opdateret Bodil Udsen, som hun også har andet til fælles med. Ingen af dem fungerede for eksempel i Det Kongelige Teaters ensemble, da de prøvede det af. Også Paprika Steen er en intuitiv skuespiller, der helt skal kunne identificere sig med sin figur, for at det hele går op.
Hun spænder ubesværet mellem det ’fine’ og det ’folkelige’, kan bruge sit lynsnare, let kyniske vid i rollen som den skægge pige – synonym med den kvikke, ironisk-distancerende humor i en hel generation i den sortgakkede kvartet ’Lex & Klatten’, for eksempel, der lagde alen til hendes popularitet.
Heldigvis er det en glæde at kunne konstatere, at hun allerede dette efterår igen fortjent materialiserer sig som en af dansk films helt store skuespillere vis-a-vis navne som Sofie Gråbøl og Trine Dyrholm. Det kan man forvisse sig om, når Bille Augusts kammerspil ’Stille hjerte’ har premiere senere på måneden. Her spiller hun den ældste datter i en familie, hvor moderen har besluttet sig for, at hun vil have aktiv dødshjælp. Ensemblet er fremragende, men det er næppe for meget at røbe, at Paprika Steen med sit fintmærkende spil er filmens bankende hjerte, der går gennem alle de følelseskurver, hun skal, med stor troværdighed og fuld dækning for det hele.
Kan man få et comeback, uden at man har været helt væk?
