Gravide Amalie Szigethy løfter sløret for, hvad hendes datter skal hedde. Og navnet har en helt særlig betydning for reality-stjernen.

Til sommer bliver Amalie Szigethy mor for første gang, når hun sammen med Mikkel Skelskov skal være forælder til en lille datter.

Hele graviditeten og det stormfulde forhold til faderen er blevet fulgt på tæt hold af TV3, der hver torsdag sender programserien ’Amalies Baby’.

I aftenens udsendelse afslører Amalie Szigethy, hvad den kommende pige skal hedde til et ’baby-shower’, som hendes veninder har arrangeret for hende.

»Hun skal hedde Josephine Charlotte Kejser Szigethy,« afslører Amalie Szigethy.

Fornavnene stammer fra Amalies mellemnavn ’Josephine’ og hendes mors fornavn ’Charlotte’. Og efternavnene stammer også fra Amalie.

»Grunden til, jeg hedder Josephine, er fordi, min farfar er fra Ungarn og han hedder Josef. Så jeg har valgt, at hun skal hedde Josephine Charlotte, så hun altid vil huske sin mor og mormor og historien, der lå bag hendes oldefar,« skriver Amalie på sin blog torsdag.

Du kan se hele tredje afsnit af ’Amalies Baby’ torsdag aften klokken 20:00.