Annemette Voss der i 2013 vandt i tv-programmet 'Den store bagedyst' havde fået den store opgave at bage kager til Britney Spears ved lanceringen af Britney Spears lingeri-serie, der løb af stablen onsdag aften i Forum i København.

- Jeg havde ikke lige, da jeg var fem år gammel og sad på farmors køkkenbord, tænkt, at det der æggesnaps lige skulle føre til, at jeg serverede en kage til Britney Spears. Det havde jeg ikke lige set komme. Jeg har engang spist morgenmad med Mike Tyson, hvor han var i Danmark og jeg sad ved siden af ham. Det her konkurrerer med den oplevelse. Det er lidt surrealistisk.

Split

Annemette Voss har bagt cupcakes med et dansk islæt.

- Jeg har bagt nogle meget heavy chokolade cupcakes med noget flødebolleskum og noget lyserødt glitterværk på toppen. Vi er jo i Danmark og vi er kendte for vores flødeboller, så jeg laver noget, der har lidt at gøre med noget dansk.

Opskriften på Britney Spears-cupcakes kan ses på Annemette Voss' hjemmeside, så kan man jo selv vælge, om de skal bages i en A-, B- eller C-cup.