Den gamle cirkushest vender hjem
Cirkuslegenden Benny Schumann er tilbage ved udgangspunktet som artist i Wallmans Dinnershow. Det er 50 år siden, han seneste optrådte i Cirkusbygningen.
Onsdag aften er der officiel premiere på årets Wallmans Dinnershow-sæson i Cirkusbygningen. Denne gang med et lille stykke dansk kulturhistorie i manegen, der ellers mest befolkes af helt unge danske og svenske sangere og sangerinder.
Efter 50 års fravær er klovnen og artisten Benny Schumann, 72, tilbage i den historiske bygning ved Axel Torv. Han optræder med sit tallerkennummer, der har fulgt ham verden over siden engang i 60erne.
»Man kan stadig lugte hestene herinde så mange år efter,« siger Schumann, da BT møder ham i anledning af det bemærkelsesværdige comeback.
Benny Schumann er om nogen født ind i cirkus. Allerede i midten af 1800-tallet kom hans tyske forfædre til Danmark for at optræde med cirkus. Dog med en lille afstikker til Sverige under Første Verdenskrig, da de danske myndigheder ville inddrage familiens 120 velafrettede heste til krigshandlingerne. Det var dengang.
Schumanns morfar var den verdenskendte klovn Charlie Rivel, der af mange cirkuskendere anses for den største nogensinde i sit fag. Faderen Albert var cirkusdirektør, og moderen artist. Det ikke bare lå i luften, at Benny skulle følge i deres fodspor. Det stod mejslet.
»Jeg var en splejs, så jeg skulle også lære ballet. Det var ikke lige mig. Men det var jo den gamle skole. Min far havde et voldsomt temperament, også når han opdrættede vores heste,« siger Benny Schumann, som BT møder i Cirkusbygningens café. Han arbejdede på stedet fra 1950 til 1967.
»Min far kunne blive meget sur, og så blev hestene trukket rundt i manegen. I timevis. Det var sådan, man gjorde dengang. Men selvfølgelig har jeg også lært noget hen ad vejen.«
Et møde med Benny Schumanns historier er et møde med navne, som i dag står som legendariske pejlemærker i det 20. århundredes populærkultur. Han taler om DRs cirkuselskende producer Kurt Møller Hansen, konkurrenten Eli Benneweis og hans højrehånd Nelly Jane, som faderen Albert som konkurrent havde et respektfuldt forhold til. Og om Det Berlingske Hus’ længst hedengangne Pingklubben, der var baseret på en tegneserie af Storm P., som blev bragt gennem 27 år i BT.
»Jeg begyndte som femårig herinde i Cirkusbygningen ved eftermiddagsforestillingerne. Vi børn af artisterne medvirkede som regel også der ved Pingklubbens forestilling.«
Op gennem 50erne og 60erne turnerede Benny Schumann med sin fars cirkus. Men i 1967 forlod han det for især at optræde i Sverige og senere i resten af Europa og USA.
»Min forældre skulle skilles, og i øvrigt var der en del ballade i København, hvor det var på tale at nedbryde Cirkusbygningen, muligvis for at flytte den. Ligesom de desværre udraderede Anva (der lå mellem Cirkusbygningen og Tivoli, red.).«
En længere periode arbejdede Benny Schumann hver sommer på de klassiske pierteatre på badebroer ved Englands kyster. Så godt som altid med tallerkennummeret, som nu kan ses i Wallmanns.
En rejse, der blandt andet bragte ham til Sydafrika, hører til de mere ubehagelige oplevelser i den periode.
»Jeg vidste ikke, at der var apartheid i Sydafrika. Jeg fik et chok, da jeg så, hvor nedværdigende de sorte blev behandlet overalt, hvor jeg kom. Jeg husker, at jeg spurgte en sort mand om et eller andet, og han sagde: 'talk with my master, talk with my master'. Jeg tror, at jeg var lidt naiv dengang.«
De sidste 35 år efter han fik familie med børn, har han koncentreret sig om at optræde som klovn for især børn og deres familier.
»Det er min morfar, Charlie Rivels skyld, at jeg de seneste mange år har koncentreret mig om at optræde som klovn. Han var så god. Jeg var dybt imponeret af ham. Det er interessant at klovne, fordi man hele tiden kan bygge på – og så kan man blive ved, selv når man er gammel, hæ. En anden fordel er, at der hele tiden kommer nye børn til. Det er utroligt og meget glædeligt i en tid med iPads og den slags, at børnene stadig er så glade, når en gammeldags klovn som mig underholder.«
Det er ingen hemmelighed, at det går nedad bakke for det traditionelle cirkus. Og det smerter den gamle ’cirkushest’.
»Det virker som om, cirkus i dag ikke er ret gode til at kommunikere. De forstår ikke at fortælle om, hvor godt forholdet mellem dyr og mennesker skal være, for at det kan fungere. I stedet handler det mere om, hvor stort det hele er,« siger Benny Schumann og tilføjer:
»Men det er rigtigt, at det er ligesom om, at cirkus er helt ude af mediebilledet. Nogle gange leder jeg på dr.dk for at se, om jeg kan finde Kurt Møller Madsens mange cirkusudsendelser. Men lige meget, hvor meget jeg leder, kan jeg kun finde Cirkus Summarum. Der er ingen indgang på Schumann. Det forstår jeg ikke.«
Benny Schumann
Benny Schumann (Carmelo Jose Schumann) er født ind i cirkusverdenen som femte generation i den store cirkusfamilie Schumann. Han er ældste søn af Albert og Paulina Schumann.
Allerede som femårig fik han i 1950 sin artistdebut i Cirkus Schumann som hestedressør, rytter og multiartist. Fra 1959 var han en fast bestanddel af Cirkus Schumanns verdensberømte hestenumre. I 1967 kastede han sig ud som jonglør i Cirkusbygningen med tallerkner og glasskåle. Efter sæsonen forlod han familiecirkusset og turnerede de næste ti år i Europa, USA, Canada og Afrika med sit eget jonglørnummer under navnet Ric Benny. Han turnerede også i en periode sammen med sin morfar, den verdensberømte klovn, Charlie Rivel.
I 1980 begyndte Benny Schumann og hans hustru Marianne at optræde i Danmark med et artist- og klovneshow. I 1982 var han i manegen i sin onkel Max Schumanns cirkus. To år senere havde han premiere på sit solo-show 'Hej Clown', hvor han optræder både som jonglør bugtaler, linedanser, tryllekunstner og klovn.
Benny Schumann blev den 31. august 1975 gift i Tibirke med Marianne Overbeck.
De er forældre til skuespilleren Patricia Schumann, der blandt meget andet er med i DRs nye dramaserie 'Herrens veje', der har premiere søndag.
