OPDATERING:

Den ene halvdel af Citybois, Anthon Knudtzon, har ikke fået en kæreste alligevel. Det oplyser Metroekspress, der har været i kontakt med den anden halvdel af drengegruppen, Thor Farlov, der ellers fredag annoncerede, at Anthon Knudtzon havde fået en kæreste på Instagram.

De er ikke kærester, oplyser Thor Farlov til avisen, men fortæller, at Athon Knudtzon er interesseret i pigen.

Det handlede om ‘damejagt’ for de to unge medlemmer af gruppen Citybois, Anthon Knudtzon og Thor Farlov, da de charmerede Danmark fra scenen i årets udgave af DR-programmet X Factor.

Men nu er jagten efter det modsatte køn slut for én af de to drenge.

Fredag aften lagde Thor Farlov et billede op på Instagram, hvor Anthon Knudtzon og en pige med langt, mørkt hår gik med ryggen til.

»Ja som i ved så var Anthon og jeg jo nærmest forlovet, men da vi så tidligere gik os en hyggelig tur igennem de århusianske gader, kunne jeg mærke han skjulte noget,« siger Thor Farlov til sit billede.

»Anthon har fået en kæreste, og jeg er efterladt alene,« uddyber han og ønsker sin bedre halvdel et tillykke med den nye kæreste, Stephanie Vasilopoulou Brigon.

Citybois blev hurtigt kendt gennem deres deltagelse i X Factor, hvor de med Thomas Blachmann som mentor endte på en fjerdeplads.

Læs også:

Deres første single, Things We Do, blev mere populær end vinderen Emilie Esthers første single, og de har efterfølgende udgivet en anden single, nummeret Purple Light.

De populære drenge har en stor fanskare, der hovedsageligt tæller unge piger og populært går under navnet Citygirls.