Først var han pigernes helt, Klaus Pagh. Det var dengang, man kaldte ham »Danmarks James Dean«, dengang pigerne var vilde med ham i kølvandet på filmdebuten i »Ung leg«.

Med pomadehår og lidt hårdkogt blik var han en meget dansk playboy på baren Willis Place i Vester Voldgade og forlovet med drømmepigen Evy Nordlund fra Parmagade. Men ved siden af al ugebladsopmærksomheden var han sådan set også acceptabel skuespiller, hvilket han også fik papir på, da han forlod Odense Teaters elevskole i 1964.

Pengemanden Pagh

Næste inkarnation af Klaus Pagh var som driftig og dygtig privatteatermand. I 1970erne drev han både den frederiksbergske farcefabrik ABC-Teatret og naboen Aveny med stor succes i 1970erne, hvor Pagh tog tråden op efter underholdningskongerne Stig Lommer og Preben Kaas. Han iscenesatte selv ikke så få af de mange kassesucceser, der løb over scenen – herunder »Charleys tante« med Ulf Pilgaard og Arnold & Bachs gamle farcer i luksusudstyr – ofte med vennerne Jørgen Ryg og Dirch Passer på scenen. Han dukkede også op som pengemand bag en række filmprojekter, købte bl.a. af ASA Filmudlejning, der gav ham rettighederne til over 100 film, og da Aage Stentoft opgav revyen inde i Tivoli, tog Pagh over. Pengene væltede ind, og dem brugte Klaus Pagh på endnu mere teaterdrift. Ikke mindst i London, hvor hans imperium omfattede et par underholdningsteatre. Selv flyttede han teltpælene til byen i 1982 – for dog at vende tilbage igen ti år senere.

Verdenstræt og pigeglad levemand

Nu var det ikke længere så let at tjene penge på morskabsteater for egen regning. ABC-Teatret blev afhændet. Teaterlandskabet bugtede sig anderledes og socialdemokratiske politikere hjalp, efter Paghs bedste mening, ikke med til at skabe grobund for privat teaterdrift i landet. De er stadig et af målene for Paghs forbandelser. Danmarks Radio er et andet.

Og så er vi fremme ved den seneste Klaus Pagh, som lejlighedsvis er dukket op i glimrende biroller på film, men som mest har trukket sig tilbage til luksusvillaen i Hellerup. Han følger nu stadig flittigt med i teatrets lettere afdeling som flittig gæst ved premierer. Rollen som verdenstræt, men stadig pigeglad levemand med en hovedrysten til overs for verden giver han stadig gerne i billedblade og formiddagsaviser. De erindringer, han gerne vil have skrevet, venter vi stadig på. Man må håbe, de kommer, for historier er der nok af. Og de er gode.