Skuespilleren Kristian Ibler blev bedt om at skrive og instruere 20 afsnit til en underholdningsserie, men han fik aldrig sine penge, idéen blev stjålet– og undervejs røg et gammelt venskab. Sagen fik en helt grotesk drejning.

- Jeg blev i den grad snydt. De brugte jo mine ideer. Sådan siger skuespiller og instruktør Kristian Ibler, der blev bedt om at skrive og instruere en sitcom. Men penge og en forklaring på, hvorfor det hele endte i hat og briller, det har han fortsat til gode.

I dagens BT fortæller Ibler, der tidligere har medvirket i Mick Øgendahl-filmene ’Blå mænd’ og ’Julefrokosten’ og tv-serierne ’Forbrydelsen’ og ’Badehotellet’ sin dramatiske historie.

Formanden for skuespillernes fagforening, Katja Holm, siger i dagens BT:

- Jeg kender problematikken både som forbundsformand og skuespiller. Jeg tror, de fleste har hørt om sager, hvor skuespillere har udviklet et plot sammen med en instruktør eller været med på en brainstorm på et reklamebureau. Desværre må man se en anden få rollen i stykket eller reklamefilmen i det plot, man selv har været med til at skabe. Den slags sker desværre, siger Katja Holm til BT.

Læs hele historien i BT. Den er en del af serien 'Kultur - nedtur'.