David Beckham prøvede desperat at komme med i en episode af kult-tegneserien 'The Simpsons', men produceren måtte ringe og sige nej tak.

Årsagen var ganske enkel - Beckham var ganske enkelt ikke kendt nok. Derfor blev både David og Victoria Beckham sorteret fra og kommer altså ikke til at optræde som tegneseriefigurer i denne omgang.

- Vi får mange henvendelser fra folk, der gerne vil være med i showet. Det er altid en skam, når man må sige nej tak. Jeg var nødt til at at ringe til David og sige, at de ikke kunne være med - jeg mente simpelthen ikke, at han var kendt nok i forhold til det amerikanske publikum, siger producer Al Jean.

Der er ikke så sjældent gæstestjerner med i 'The Simpsons. For eksempel har både Michael Jackson, Barry White, Tom Jones, Larry King, Dustin Hoffman og Hugh Hefner gæstet den berømte serie.