Alt tyder på, at Rasmus Seebach i denne weekend kan skyde sin 2016-tour i gang.

Den danske hit-sanger, Rasmus Seebach, måtte i sidste uge skuffe en række fans, da han kort inden premieren på sin 2016-tour måtte aflyse de to første koncerter i Vejle og Frederikshavn grundet sygdom.

LÆS OGSÅ: Linse var med til fødslen: Min datter er mega sej

Ifølge Rasmus Seebach var han beordret til at blive i sengen, men nu er der godt nyt til sangerens fans. For på fredag vil Seebach efter al sandsynlighed skyde turnéen i gang i Esbjerg.

»Alt tyder på, at Rasmus bliver klar til weekenden, siger Rasmus Seebachs manager«, Nicolaj Bundesen, til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Maschas lille guldklump: Datteren tjener pengene

Han ønsker ikke at kommentere, hvad sangeren fejlede, da det hører privatlivet til, men han fortæller, at aflysningerne var noget, der påvirkede den folkekære solist.

LÆS OGSÅ: Seebach fandt kærligheden på Facebook

»Ja, for det er en artist, der rigtig gerne vil please de fans, der støtter ham i tykt og tyndt, og derfor føler han, at han skuffer dem, selv om det jo ikke er noget, man kan gøre så meget ved«, siger Nicolaj Bundesen, der fortsætter:

»Han har forberedt sig i et halvt år, så udover at skuffe fansene var det også trist for ham, fordi han var klar til at give den gas. Heldigvis fik vi hurtigt fundet nye datoer til de aflyste koncerter«, siger han.

LÆS OGSÅ: Seebach vælter sig i succes

Sidste uges aflyste koncerter i Vejle og Frederikshavn vil i stedet blive afviklet den 26. februar og den 12. marts.

Artiklen er oprindelig publiceret på herognu.dk