De kan dække sig til med store solbriller, hatte og tørklæder. Men alligevel kan det være svært at undgå offentlighedens søgelys, når man har stjernestatus i Hollywood.

Derfor bruger mange skuespillere dæknavne, når de booker et hotelværelse eller lejer en bil, men i fremtiden skal bl.a. Tom Hanks og Daniel Craig finde på et nyt et af slagsen, hvis de vil værne om deres privatliv.

BRITAIN-BOND/

Filmproducenten Sony blev hacket for et par uger siden og dem, der havde held til at bryde ind, har siden da ladt private oplysninger om en række skuespillere sive ud på nettet. Blandt andet er stjernernes såkaldte dæknavne blevet offentliggjort, skriver den tyske avis Bild.

Når Tom Hanks forsøger at flyve under radareren, bruger han angiveligt navnet Harry Lauder eller Johnny Madrid. Daniel Craig har søgt tilbage i stamtræet for at finde et passende alias og kalder sig for Olwen Williams efter sin bedstefar mens Natalie Portman bliver til Laura Brown og Sarah Michelle Gellar går under navnet Neely O'Hara.

BRITAIN-BOND/

Hollywood-kendisserne skal ifølge Bild være glade for, at det »kun« er deres dæknavne, der er blevet offentliggjort. Hackerne skulle have fået adgang til endnu mere følsomme oplysninger som f.eks. telefonnumre og email-adresser på direktører, producenter og skuespillere ligesom en række nyere film bl.a. »Heart of Steel« med Brad Pitt i hovedrollen angiveligt blev stjålet og nu tilbydes som ulovlig download på nettet.

Det er endnu uvist, hvem der står bag hacker-angrebet.