Det er som om, der mangler noget i årets Sønderborg Revy. Ikke direktør Maiboms faste figur Thorleif. Næh, han er der, vulgær og tosset, som altid.

Der mangler heller ikke flade jokes en masse. Inklusive et par stykker, der allerede var gamle, da tyskerne bankede os ved Dybbøl Mølle for 150 år siden.

Det gælder heller ikke Sønderborg Revyens særkende; finurlige oder til og om helt almindelige danskere, fortalt i en rummelig, venligt satirisk tone.

Ditte Hansen

Der mangler bestemt heller ikke jokes om den del af menneskelivet, der rimer på hik og latter. Der mangler hverken det nære eller det vulgære.

Det, der mangler, er rigtige top-numre. Den slags numre, der efterlader én besejret med lattermusklerne i fri galop. Eller med et eftergivende, stille smil.

Der er simpelthen for kort fra toppen til bunden i årets Sønderborg Revy. Sidstnævnte udgøres med afstand af årets nummer om Asserbølles 'rednecks'. Dén sketch hænger simpelthen ikke sammen, hverken på kryds eller tværs.

Dermed ikke sagt, at der ikke er mange grin undervejs. For det er der.

'Stauning Kommisionen' er Flemming Jensen, når han er mest elegant med den modsigelsernes og kontrasternes særlige poesi, som han mestrer.

Der er meget politik.

Efter 'Højre eller venstre?' tænkte jeg ja, ja, vi har hørt det: rød eller blå, det er ét fedt. Kort efter at have hørt samme pointe - godt nok iklædt cupcakes (!). Og i form af en åleglat embedsmand.

Bedre går det med Trine Gadebergs årlige Helle Thorning, som hun rammer fuldstændig i det røde i bulls eye. Med en skarp pointe om den hemmelige socialdemokrat.

Trine Gadeberg har sin egen stil, djærv og fræk og alligevel fin, og så har hun jo en stor sangstemme.

Hun og Jeanne Boel er uimodståeligt søde - jeg ved ikke om man må bruge dette altmodisch udtryk i dag. Prøver - i et nummer om danske grises fortrædeligheder med prægtig tekst af Leif Maibom.

- Det er ikke sjovt at være en lille gris, når man flår flere sprøjter end en rytter hos Bjarne Riis.

Riis rimer stadig på gris, og heldigvis for det.

Der er lignende, legende glæde og pjank over deres to spanske Los Dos Senoritas. Der i øvrigt, utilsigtet, bekræfter, hvad en erfaren kollega engang fortalte om spanske kvinder.

Teksten til 'Lidenskab for begyndere' med sin 'min eks-mand synes, jeg er for tyk'-humor er måske en smule 'last century', men Jeanne Boel lægger al sin underspillede autoritet i kvinden, der så gerne vil videre i livet. En af de sjældne revynumre, hvor man, p.g.a. Boels spil og Carl-Eriks Sørensens pointer, digter med på historien. Hvem er kvinden på scenen egentlig?

Efter nu ti Sønderborg Revyer, er jeg kommet til at holde af Thorleif, det bette pjok. Han er på mange måder 'a blast from the past'. Men abstraherer man fra 'verdens første charterturist' i Maiboms iscenesættelse af Thorleif, opdager man, at han er baseret på one-liners, der ikke lader mange stand-up komikere meget tilbage. Hverken når det gælder indhold eller opbygning.

Thorleifs alter ego, Maibom, kunne godt have givet årets nye spiller, Jens Andersen, et ordentlig, stort solonummer med TEKSTEN. Det begynder med, at han, lidt overgearet, beder om at blive respekteret som andet end Polle fra Snave. Det er bitter ironi, at han aldrig får markeret sig som mere end en fin holdspiller. Det er synd, at han ikke får chancen.

Sønderborg Revyen 2014 havde premiere lørdag. BT anmelder ud fra generalprøven fredag.

Med Trine Gadeberg, Jeanne Boel, Leif Maibom, Fleming Jensen og Jens Andersen. Musik: Thomas Pakula.