Efter premieren på Tobias Dybvads nye show 'Er det ikke dig fra Dybvad?' fik han overrakt en buket blomster og en flaske champagne på scenen. Bortset fra at den lille gestus jo er en god, gammel premieretradition, indrammer den udmærket Dybvads komik. Let, mousserende humor med masser af sprogblomster.
Sagt med Dybvads egne ord, 'Jeg er optimist og lever et sorgløst liv, indtil det strammer til'.
Hvorfor også være trist, når man som Dybvad har fundet den formentlig eneste kvinde i verden, der tænder på ølånde.
Skam få den, der tænker ilde om sorgløshed. Men man må konstatere, at den populære TV 2 Zulu-vært er en helt anden type komiker end de to andre strømførende komikere i hans generation, hans gode venner Thomas Warburg og Chistian Fuehlendorff. Hvor de begge for nylig har været ude med show, der tager udgangspunkt i eksistentielle livskriser, handler det her om Dybvads liv som kendt. Især p.g.a. TV2 Zulu-programmet 'Dybvaaaaad'. Næsten 160.000 følger Dybvad på Facebook.
Han gør det med stor selvironi og den charmerende, lettere tilbagestrøgne stil, der også kendetegner ham som vært.
Timingens nådegave
Man kan mene meget om danske stand-up komikere, uanset om de tilhører Din's generationen, eller endnu ikke behøver at farve håret, men langt de fleste professionelle danske komikere besidder timingens nådegave.
Også Tobias Dybvad. Modsat så mange andre er det som om han hænger en lille smule på beatet i sin levering uden, at det bliver unødig langtrukkent eller krukket. Han er god til pauserne, der bygger op til jokes og punchlines. Han er i det hele taget god til jokes, indimellem tænker man på de danske komikeres joke-master Lars Hjortshøj.
Efter en temmelig flad start om give blod - jo, den med donorkortet i Brugsen er sjov - og lidt kæreste-snak og heldigvis meget lidt om at vaske gulv kl. 2.30 om natten, når babyens ble er for lille, kommer Dybvad til dét, det nye show drejer sig; berømmelsen.
Ikke den sædvanlige kliché med berømmelsens pris, for sådan er åbenbart ikke med Dybvad. Tværtimod kan han se det muntre i at blive hængt ud (i en minimal note) i Se og Hør for at kysse sin kæreste. Vældig befriende.
Det handler nærmere om berømmelsens ulidelige lethed. Mobilfotos af Dybvad sammen med fans som hverken bliver latterliggjort eller hængt ud. Det er mere situationerne, der bliver til komisk materiale, små komiske instagram-billeder af skæbnens ironi. Igen; leveret med stor selvironi. Også i en længere fortælling om en rejse til Philippinerne. Her kunne charmen dog ikke kompensere for manglende drama, som storytelling bør indeholde.
Ikke helt vred
Til gengæld var en lang passage om distraktion vildt sjov. Måske især for os, der er ligeså... hvad hedder det nu?... glemsomme som Dybvad.
Godt nok kan Dybvad sin klassiske stand-up, og han er ikke ked af at gå til grænsen med pædofili og sex med ladyboys, ligesom han godt og grundigt disser sine tidligere bosser på TV3, der sendte ham i armene på TV 2 Zulu.
Men han virker ikke rigtig vred. Hvorfor nogle af pointerne bliver utroværdige. Det er lidt ligesom pigen i den evigt tilbagevendende tv-reklame for julekalenderskrabeplader, der skælder sin far ud for at snyde. Både små og store piger er set mere vrede.
Dybvads helt store styrke er hans unikke sørgmuntre tone - under det hele fornemmer man et vemod og en dybde, som han meget gerne må udforske videre. Når det på et eller andet tidspunkt ikke længere er sjovt at gøre grin med reality-show og Bubber.
Tobias Dybvad, solo-show 'Er det dig fra Dybvad?', premiere torsdag aften i Bremen Teater, København.
