Victoria Beckham, der tit ses bag mørke solbriller og hængende mundvige og flot og stilfuldt tøj, fylder torsdag rundt.

Det er Victoria Beckham 40-års fødselsdag i dag, og for at fejre  Posh Spice, tager vi et lille bitte kig tilbage fra Spice Girls tiden til karrieren i modebranchen. 

Victoria Adams blev født den 17.april 1974 og voksede op i en velhavende familie i Hertfordshire i England.

Sangeren og stilikonet havde stjerner i øjnene fra en ung alder, og var en aspirerende danser. Hun gik regelmæssig til ballet lektioner under skoletiden, og drømte om at blive sanger.

Victoria Beckhams store gennembrud kom, efter hun så en annonce i et blad i 1993. Ud af 400 ansøgere, blev hun og fire andre - Geri Halliwell , Melanie Brown , Melanie Chisholm og Emma Bunton - udvalgt til at danne bandet Spice Girls. 

De fik alle kælenavne. Og Victoria Adams blev kaldt Posh (fornem: red), fordi hun var den mest stilfulde og havde et alvorligt ansigtsudtryk.

De udgav deres debutalbum Spice i 1996 og stormede til toppen af de internationale hitlister. De solgte i alt 80 millioner plader verden over.  Victoria Adams og de andre fire piger var den mest sælgende pigegruppe nogensinde.

1997 var et stort år for Posh, da hun mødte fodboldstjernen David Beckham på en velgørenhed fodboldkamp. De blev forelskede, og året efter fik de sønnen Brooklyn og blev gift i 1999.  Efterfølgende fik de tre børn: Sønnerne Romeo i 2002 og Cruz i 2005 samt datteren Harper i 2011.

Selvom det gik godt på det personlige plan, gik det knap så godt med sangkarrieren i slutningen af 2000.  Spice Girls gik i opløsning, og Victoria Beckham forsøgte sig i nogle år med en solokarriere. Men det var ikke en succes.

Efterfølgende har Victoria Beckham skabt sig et navn inden for modebranchen.

Hendes første mode-gennembrud kom i 2004, hvor hun designede en mode linje for Rock and Republic. I 2006 udgav hun en bog om mode, stil og skønhed: "That Extra Half an Inch: Hair, Heels and Everything in Between", som  blev en bestseller i England.

Hun har efterfølgende lavet personlige kollektioner for mange store brands indenfor modebranchen. Foruden tøj-kollektioner, har hun blandt andet også lanceret solbriller og parfumer.

Og hvorend stilikonet møder til modeopvisninger rundt i verden, bliver hun modtaget med respekt. 

I 2011 vandt hun prisen for bedste designer til British Fashion Awards. I dag har hun stor succes med kollektioner i eget navn. 

Sideløbende med modekarrireren, har hun og ægtefællen David Beckham holdt sammen i snart 16 år. De udgør et flot par, som mennesker verden over er fascinerede af.

Selvom hun nogle gange har stået i skyggen af sin mand, har hun skabt sig et navn inden for modebranchen og som stilikon, som mange kvinder verden over ser op til.