Komikeren Peter Frödin og tv-værten Jarl Friis-Mikkelsen er et umage vennepar. Den ene er en positiv, humørbombe og den anden er til tider knotten, som man ser det i TV 2's 'Danmark har talent', hvor de begge er dommere og arbejder sammen for første gang.

Berlingske har mødt de to venner til et stort interview, som du kan læse her:

Forskelligt temperament og en aldersforskel på 12 år fra 51-årige Peter Frödin og til 'Jarlens' 63 år har ikke været en hindring for et venskab, der har varet et kvart århundrede.

De to mener selv, at de har nemlig meget til fælles på trods af deres forskelligheder.

»Vi er fælles om at blive provokeret af og grusomt irriteret over forlorenhed, falske mennesker, ignorance, dumhed, religiøs fanatisme« siger Jarl i interviewet med Berlingske.

»Det hele er jo dumhed,« byder Peter Frödin, og kommer åbenbart her i tanke, om Jarl-Friis Mikkelsens 'særhed'.

»Jarl er hypokonder, og tager aldrig ud i verden uden at have hele hjemmeapoteket med,» siger Peter Frødin om sin gode ven.

»Det er rigtigt. Jeg ved ikke, hvad det drejer sig om. Måske noget med, at det er egentlig meget fedt at leve, forsvarer Jarl Friis-Mikkelsen og fortsætter:

»Peter er sindsygt glad for at leve, og en af de ting, som jeg synes, livets dramatiske begivenheder har betydet for os begge, er, at vi begge værner om det vigtige ord 'generøsitet'. Det deler vi rigtig meget. Vi vil omgive os med generøse, givende mennesker, der ikke er drevet af udspekulerethed og bagtanker.«

Læs hele interviewet her: