Den populære vært fra Aftenshowet blev spottet hånd i hånd med en ny mand. Det var ingen ringere end Sverre Dueholm, tidligere kendt fra Big Brother.

Se og Hør mødte parret på Fisketorvet i København, hvor de to slentrede hånd i hånd gennem centeret. Louise Wolff ville absolut ikke kommentere forholdet, men det ville Sverre derimod gerne.

- Ja, det er da rigtig nok, smilede den tidligere kendis, mens Louise Wolff stirrede stædigt på ham.

Sverre Dueholm blev kendt, da han medvirkede i Big Brother i 2001, hvor han endte på en andenplads. Han studerer nu på Roskilde Universitet, hvor han læser på det humanistiske basisstudium.