På i hvert fald et enkelt punkt minder danske Jussi Adler-Olsen om svenske Carl Gustaf d. 16. Han er ’Den modvillige konge’.

- Jeg opfatter ikke mig selv som krimi-konge, siger Adler-Olsen.

Men dét er hvad, han er - målt ud fra simpel volumen. Tallet varierer afhængigt af, hvem man spørger: Han har solgt et sted mellem otte og ti mio. bøger verden over. Nogenlunde det samme som norske Jo Nesbø og svenske Arne Dahl.

Sjette bind i Afdeling Q-serien ’Den grænseløse’, der udkommer i dag, er trykt i et førsteoplag på 230.000 eksemplarer. Det siges at være danmarksrekord.

Jussi Adler-Olsen inc. er i dag en verdensomspændende forretning. Det er en kultur-begivenhed, når en ny Jussi-roman udkommer.

- Jeg opfatter mig som helt alene på min egen bane. Jeg læser aldrig det, de andre skriver. Det fungerer bedst for mig, når jeg ikke ved, hvad jeg er oppe imod. Jeg læser af og til en bagside-tekst på en anden krimi, læser en anmeldelse af de andres krimier i ny og næ, bladrer nogle gange for lige at tjekke skrivestilen, sammenlignet med min egen, siger Jussi Adler-Olsen og tilføjer med et skævt grin, at han aldrig har læst sin norske kollega Jo Nesbøs romaner:

- Jeg plejer at drille Jo (Nesbø, red.), som jeg aldrig har mødt, ved at sige, at hvis man kan blive rockstjerne i Norge (Nesbø var medlem af trioen De Dere, red.) med det, han præsterer på guitaren på Youtube, så... Jeg frygter, at vi en dag mødes, og han hører, hvad jeg kan præstere på min guitar, siger Adler-Olsen selvironisk.

- Det, der driver mig, er den kontrakt, jeg har lavet med mine læsere: ti romaner, siger han.

Jussi Adler-Olsen har aldrig lagt skjul på, at han lige så meget er entreprenør - som kunstner. Han driver en millionforretning.

At tale om Jussis hemmelighed er både en overdrivelse, og så alligevel meget præcist. For hans arbejdsmetode er enkel: Det gælder om at møde læserne i øjenhøjde, både i Danmark og i de andre 124 lande i Jussi-imperiet.

- Der er ikke noget Dan Brown i det for mit vedkommende. Jeg kan godt lide at tæske ham i Tyskland på bestsellerlisten - det skal du ikke tage for mere, end det er. Men jeg bryder mig ikke om den måde, som han og andre store internationale navne som J.K. Rowling angriber det på, hvor de vigtigste medier inviteres til nogle eksklusive, meget mystiske arrangementer, hvor journalisterne sidder og venter på hoteller. ’Nej, hvor er det vigtigt, at jeg kommer’. Det er ikke min stil, siger Jussi Adler-Olsen, der har 135 rejsedage årligt.

- Jeg gør meget ud af samarbejdet med de 42 forlag, der udgiver mine bøger. Visse forlag har brug for hjælp fra mig, fordi de ikke har råd til markedsføring og derfor har brug for, at jeg stiller op til interview. Andre forlag kører det så godt, at de fortjener, at man belønner dem med at give den en skalle i deres territorium, siger Adler-Olsen, der især er stor i Tyskland, USA, Norge og Holland. Han optræder ofte med et mindre show med en skuespiller og en moderator.

- Jeg har et tæt samarbejde med forlagene. Jeg er hands on på alt, på den redaktionelle side, på det kunstneriske, på det praktiske. Der står en server i min kælder, den gemmer alle PR-materialer, posters, små reklamefilm. På den måde har jeg skabt et forum for min ’familie’.

Det er en meget stor forretning, du driver. Bliver du nogle gange ramt af præstationsangst?

- Det sker, at jeg ikke kan finde mig selv i det hele. Ind-imellem har jeg mistet skrivelysten. Jeg ved ikke, om det er præstationsangst. Jeg aner det ikke. Jeg tror - sådan er vi mennesker, vi vil gerne prøve noget nyt hele tiden. Men det ender altid med, at når jeg går ind skriveprocessen - så kører det igen.

Inden skriveprocessen for alvor sættes i gang igen, mødes Adler-Olsen med sin gamle ven og kollega fra tiden på tegneserieforlaget Interpresse, redaktøren Henning Kure.

- Henning er den eneste, jeg har fortalt, hvad der sker i de ti bind. Nogen skal kende handlingen. Tænk, hvis jeg ikke kunne gennemføre pga. sygdom, død eller andet. Henning er en meget, meget dygtig redaktør - tidligere kollega fra Interpresse. Det er dejligt at have ham at betro sig til. Med 135 rejsedage årligt kommer jeg nogle gange hjem med flade batterier. Henning kan jeg fortælle historien, inden jeg går i gang. Så ser jeg, om det lyser i hans øjne. Det er det med at møde en gammel ven, lukke alt andet ude, høre noget god rockmusik. Jeg har brug for at genopdage mig selv indimellem. Der er Henning min støtte, siger Jussi Adler-Olsen.