Op mod 150 stjerner invaderer Venedig til George Clooneys bryllup.

Tiden er ved at rinde ud for håbefulde single-kvinder. En af verdens mest ombejlede ungkarle, den 53-årige skuespiller George Clooney, bliver nemlig på mandag smedet i hymens lænker. Det sker i romantiske omgivelser i Venedig, hvor parret giver deres ja til hinanden på byens rådhus.

Bådtaxa med Matt Damon
Brylluppets hovedpersoner ankom fredag, og allerede fra da stjernerne landede, var det ikke noget med at skjule sig fra paparazzierne bag mørke hotelgardiner. Tværtimod hoppede Clooney og hans britisk-libanesiske forlovede, 36-årige advokat Amal Alamuddin, straks, under stor bevågenhed, ned i en bådtaxa for at tage en tur på kanalerne.

Læs også: George Clooney look-alike afslår attraktivt sextilbud

Det skete sammen med model Cindy Crawford og Matt Damon, der er blandt bryllupsgæsterne, der også tæller bedstevennen Brad Pitt, Angelina Jolie og sangerinden Lana del Rey.

Fester på 7-stjernet hotel
Brylluppet bliver i medierne kaldt ‘The party of the year’ og foregår, ifølge The Guardian og en række andre medier, på et af Venedigs absolut fornemste hoteller, det 7-stjernede Aman Canal Grande hotel fra år 1550, hvis værelsespriser starter fra 7500 kr. og op, mens brudesuiten, Alcova Teipolo Suite, koster fra 23.000 kr. - per nat, forstås.
 Ifølge CNN har parret inviteret mindst 136 gæster, mens andre mener, tallet er 150, og myndighederne har sat politiafspærringer op ved  Ca’ Farsetti and Ca’Loredan, hvilket er de rådhusbygninger, hvor vielsen skal foregå, ligesom visse kanalruter også bliver påvirket, skriver Venedigs myndigheder selv på deres hjemmeside.

Kendt hinanden et år
Det er anden gang, George Clooney gifter sig. Første gang var i 1989 med skuespiller Talia Balsam, som han blev skilt fra fire år efter, og efter bruddet erklærede han, at han aldrig ville blive gift igen. Detudsagn lykkedes det altså noget så eftertrykkeligt den 36-årige Amal at lave om på, efter at de to mødte hinanden forblot et år siden.