Rimsmeden L.O.C. har for en kort bemærkning lagt rappen på hylden og er sprunget ud som julehygge-skribent

Da rapperen L.O.C. med det borgerlige navn Liam O’Connor slog igennem, var det med rå tekster om druk, stoffer og hor.

Spol 15 år frem i tiden, og den nu 37-årige rapper er blevet dedikeret familiefar, der for tiden holder barsel med sin lille søn Constatin, og som i stedet for tekster som ’Undskyld so’ og ’Drik din hjerne ud’, skriver om julehyggen hos familien Schaumburg-Müller O’Connor med alt, hvad det indebærer af pynt i overdådige mængder, hjemmelavede æbleskiver, teriyaki-marineret juleand og en rensdyrsweater, der får gaveræset til at glide lidt lettere ned.

Det var Colin Firth (bedst kendt som Mark Darcy), der udødeliggjorde rensdyrsweateren i ’Bridget Jones’ dagbog’ fra 2001.
Det var Colin Firth (bedst kendt som Mark Darcy), der udødeliggjorde rensdyrsweateren i ’Bridget Jones’ dagbog’ fra 2001.
Vis mere

Lidt af en U-vending? Unægtelig. Men det er ikke for ingenting, at den tidligere så hårdkogte rapper springer ud som skribent i kæresten Christiane Schaumburg-Müllers magasin Chri Chri.

Her forklarer han, at Christiane, som han har dannet par med - med enkelte pauser - siden 2008, har så travlt med at fodre deres tre måneder gamle søn, at han har overtaget hendes juleartikel og giver dermed læserne et indblik i familiens jul ’fra den anden side af spisebordet’.

Kæresten er vild med jul

Christiane Schaumburg-Müller er en kæmpe juleentusiast, der ifølge hendes kæreste har intet mindre end ni flyttekasser fyldt med pynt. Og modsat hans egen familie, hvor papiret bliver flået af gaverne, så snart dansen om juletræet er klaret, så er hans svigerfamilie noget mere højtidelig. Her åbner man én gave ad gangen og læser det medfølgende kort, der forklarer præcis hvorfor, man har fået den.

Skulle du have lyst til at gøre Liam kunsten efter, koster en rensdyrsweater fra topman.com ca. 265 kroner.
Skulle du have lyst til at gøre Liam kunsten efter, koster en rensdyrsweater fra topman.com ca. 265 kroner.
Vis mere

»Med tiden har jeg lært, at man bedst overlever gaveriet ved at iføre sig en sweater med rensdyrmotiv. Det får dig til at se ud, som om du deltager aktivt i aftenens udskejelser, selvom du bare passer dig selv i hjørnet,« konstaterer rapperen, der afslører, at han ikke selv er særlig original, når der skal købes gaver, hvorfor han simpelthen køber alt på listen.

Noget, som hans kæreste næppe har noget imod.

Ferm til æbleskiver

I den sjove artikel afslører L.O.C. også et hidtil skjult talent.

»Jeg har noget urutineret været dum nok til at prale med at kunne lave æbleskiver fra bunden, og nu har jeg udsigt til at skulle bruge aftenen i køkkenet.«

Noget tyder på, at barslen snart er slut for L.O.C., der netop har udgivet opsamlingsalbummet ’Anno XV’ i anledning af sit 15 års jubilæum. Han indleder sin danmarksturné med en udsolgt koncert i Falconer Salen i København i næste uge. Om han kommer til at optræde iført rensdyrsweater, vides ikke.

Christiane elsker julen, og L.O.C. har accepteret, at hans kæreste omdanner deres hjem til julemandens værksted i december.
Christiane elsker julen, og L.O.C. har accepteret, at hans kæreste omdanner deres hjem til julemandens værksted i december.
Vis mere