»Han stak mig en lige venstre.«
Lisbet Dahls ord står og dirrer i rummet, da hun fortæller, at hendes daværende mand Preben Kaas slog hende.
Men hun siger det hverken hårdt eller med eftertryk. Nærmere konstaterende.
I Dahls nye selvbiografi, 'Undskyld jeg blander mig' (People's Press), der udkommer denne uge, fortæller hun kort historien.
Så er den ude, og den 71-årige kvinde, skuespiller og revyinstruktør er forlængst forbi den episode, som i øvrigt langt fra er det vigtigste i hendes samliv med den folkekære komiker, manusforfatter og revy-direktør, Preben Kaas.
»Vi var sammen i syv år i alt, og det var den eneste episode med vold. Men jeg kan forstå på andre, at der var flere episoder med dem. Hans forrige kone (Anne Mari Lie), skrev en roman om en mand, der bankede hende. Det var ham,« siger Lisbet Dahl og fortæller, at da Kaas slog hende den ene gang, rev hun sig løs fra ham, da han tog fat i hende og ville uddele flere tæv.
Men det blev der ikke noget af.
»Jeg skubbede ham baglæns ud gennem badeværelset, gennem gangen, og direkte ind i et indbygget skab, og han skar sin hæl op, siger hun i bogen.
Episoden skete på et hotel på Costa Del Sol, hvor de var på ferie for at slappe af sammen.
Men efter Preben Kaas mistede fatningen, pakkede hun sine ting og skred.
»Jeg flyttede med det samme ind på et andet hotel, for jeg finder mig ikke i noget. Det har jeg aldrig gjort, og der var aldrig nogen mand, der havde slået mig før. Og det skete heller ikke siden,« siger Lisbet Dahl til BT i dag:
»Preben var sindssygt jaloux, og den episode skyldtes jalousi. Ud af ingenting,« siger Lisbet Dahl, der ikke så sin mand mere på den ferie, før de tog flyet hjem sammen. Da de kom til Danmark, sagde hun til ham:
»Hvis du nogensinde rører mig igen, så slår jeg dig ihjel.«
Men der var ingen tvivI om at hun elskede ham, og at Kaas selv i dag har en stor plads i hendes hjerte.
I dag er Lisbet Dahl 71 år, og hun smiler lidt af sig selv, da hun folder hånden ud, og peger på to sølvringe.
»Jeg har stadig de her på. Det er vores vielsesring, og det her er vores to-års ring.«
Hun holder en pause. Og sætter sig frem på stolesædet.
»Han var jo et fabelagtigt menneske. En kæmpe personlighed, og han bestod langt fra kun af den jalousi, han havde så svært ved at styre. Preben var vanvittigt sød, og han var meget kærlig og meget givende.«
De havde mødt hinanden en del år før, og var blevet forelskede i 1974.
På det tidspunkt var de begge gift, men fem år senere fik de hinanden ved et storstilet bryllup på Fyn. Men hvis hun havde fulgt sin umiddelbare intuition var hun aldrig blevet gift.
»Den dag vi skulle giftes, vågnede jeg op, og min fornemmelse sagde mig, at jeg skulle se at komme væk, så jeg var lige ved at droppe vores bryllup. Men jeg gjorde det selvfølgelig ikke. For jeg er pænt opdraget, og der var et hav af mennesker på vej til Fyn. Preben havde sørget for et særtog til gæsterne. Altså en hel vogn han havde fået koblet på toget. Men det blev en fantastisk bryllupsdag, ligesom en film, og det var virkelig dejligt. Masser af gæster og stor middag på Hårby Kro,« siger Lisbet Dahl, der kun havde sin mand i få år, før det begyndte at gå ned ad bakke for den ellers så succesrige shiowbizz-mand.
»Hans liv lykkedes jo ikke. Det gik ned ad bakke. Det var synd... Det var så synd for ham. Han drak en flaske whisky om dagen, det havde han gjort i mange år. Hverken mere elle mindre. Jeg tror det var med til at tage hans selvtillid ud af ham. Jeg var så meget yngre end Preben, og jeg kunne ikke gøre meget. Mentalt var han meget stærkere end mig dengang, og jeg sagde bare 'nå, okay.«
Jeg ærgrer mig ikke over ting. Sådan er jeg ikke, og jeg kunne ikke have gjort mere for ham. Alle hans venner svigtede ham, og det sårede mig meget. Jeg ringede til en del af dem, og bad dem gøre noget. 'Hjælp ham, det her ender galt', sagde jeg til dem. Og de gjorde ikke noget. Men jeg sidder ikke og er bitter i dag som 71-årig, det er jeg ovre,« siger Lisbet Dahl og det skal man ikke spilde sin energi på.
»Jeg gjorde, hvad jeg kunne og jeg elskede Preben,« siger Lisbet Dahl, der fik et chok den dag i marts 1981, hvor den begavede og folkekære kunstner gik ned til Kalkbrænderihavnen, og tog sine sko og sin frakke af, og lagde den pænt på kajkanten, hvorefter han sprang i vandet.
»Han tog sit eget liv, jeg gjorde hvad jeg kunne, og der var ikke rigtig nogen, der tog fat i det. Eller nogen der gjorde noget. Og så valgte han selv at gå sin vej.« siger Lisbet Dahl i dag.
»Jeg synes, det var synd. Specielt for børnene, som stod tilbage alene. Og for mig, men jeg var jo en voksen stærk dame. Men det var ikke min skyld. Jeg har bearbejdet situationen. Talt om det. Med mig selv og andre. Jeg går ikke videre uden at bearbejde, at Preben valgte, at gå sin vej uden at komme tilbage. Og det er på plads i dag. Det har det heldigvis været i lang tid«
»Selvom det lyder brutalt, så vågnede jeg en morgen, og tænkte, at det også var en slags lettelse. Det var et chok, da Preben døde, men forstå mig ret. I min sorg havde jeg helt glemt, at det også var belastende at leve med ham. Men jeg ville aldrig have været foruden Preben, og alt det han har givet mig og lært mig. Det fandt jeg for alvor ud af, da jeg kom tilbage til Cirkusrevyen igen i 1985. Hold da kæft, hvor han lærte mig meget,« siger Lisbet Dahl i dag til BT.
Nogle år efter genstartede hun den revy, Preben Kaas, ikke kunne få til at fungere til sidst, og i år kunne Lisbeth Dahl fejre 30 års jubilæum som leder af landets største og mest succesfulde revy.
Det forrige ægteskab
Preben Kaas' ægteskab før Lisbet Dahl blev genstand for en veritabel skandale i 1979, da hans tidligere hustru, Anne Mari Lie, udgav bogen 'Fløde 2'.
Bogen er en nøgle-roman, der beskriver den alkoholiske og voldelige teaterdirektør Peter Klister, (med samme initialer som Preben Kaas), og hans voldelige forhold til den unge kæreste Anne Lind. Beskrivelserne i bogen er ikke rar læsning:
»Han tager bestik og banker til, medens han stønner af anstrengelse og orgasmelignende ophidselse. Anne kan næsten ikke holde jammeren tilbage, hun kan ikke mere, men det ophidser jo bare Peter, at hun skriger, men hun må skrige!«, skriver Ann Mari Lie i bogen, som hun fastholdt var fiktion. Men samtidig siger hun, at hun har været udsat for vold i sit ægteskab. Og at hun har skrevet bogen, for at advare og hjælpe kvinder i voldelige forhold.
Lie og Kaas fik sønnen Nikolaj i 1973. Og i 2012 udkom biografien 'Det bli'r vinter førend man aner det' (People's Press) om Preben Kaas.
Her kommer sønnen skuespiller Nikolaj Lie Kaas, selv ind på faderens voldsomme temperament over for hans mor, og forklarer, hvorfor hun skrev romanen 'Fløde 2' og en efterfølgende nøgleroman 'Brud(e)stykker'.
»Hun har et behov for at få det ud. Hun har en kæmpe bitterhed over det. Hun har fundet sig i meget fra ham. Han har angret hver gang, sagt undskyld, undskyld, undskyld. Han har hevet meget ud af hendes selvværd. Det er der ingen tvivl om,« siger Nikolaj Lie Kaas blandt andet i bogen.
