Martin Buch, 47 år, skuespiller og filmaktuel med hovedrolle i dramaet »Tordenskjold & Kold«. Beundrer FC Barcelonas fodboldfans for deres »ægte interesse«.
Hvorfor skal man se »Tordenskjold & Kold«?
»Det er en anderledes dansk film, fordi handlingen går 300 år tilbage. Men alligevel peger den ind i et aktuelt tema om tomhed, som jo kan ramme os alle før eller siden. Tordenskjold mærker den efter krigen, og i dag kan vi møde den, når vi går på pension, bliver fyret eller forladt og skal finde fodfæste i en form for ny identitet.«
Hvilket kunstværk giver dig tårer i øjnene?
»Jeg så musikvideoen til David Bowies »Lazarus«, dagen efter han døde. Jeg blev meget rørt og chokeret, da jeg fik det at vide. Han har været min hemmelige storebror, siden jeg var 12. Mit eneste rigtige idol, og ingen har nogensinde fascineret mig som ham. Så da jeg så videoen, røg jeg bare ind i sådan en osteklokke og tænkte: Det kan ikke være rigtigt. David kan sgu da ikke dø!«
Hvad er dit bedste sundhedsråd?
»Jeg går tit og banker mig selv oven i hovedet med, at jeg ikke gør det godt nok som far for mine to små børn. Men som forælder tror jeg, at det er vigtigt at være barmhjertig over for sig selv og huske på, at man gør, hvad man kan, og at man er god nok. Ellers bliver man ulidelig at være sammen med, og på sigt kan det ikke være særlig sundt.«
Hvad ville du gerne lave om ved dig selv?
»Jeg kunne godt tænke mig at have mere overskud. Vise mere interesse for andre og spørge mere ind. Det bunder jo nok i et spørgsmål om tid, men jeg ville gerne se mine venner noget mere og være mere nærværende, når vi er sammen.«
Hvor rejser du altid tilbage til?
»Barcelona. Jeg har været der syv-otte gange og er vild med byen, særligt om foråret og efteråret. Så nyder jeg at drikke kaffe og rødvin, spise tapas og ikke mindst se FC Barcelona spille fodbold. Deres fans ser kampene på sådan en rolig måde. Som om de har en ægte interesse for spillet, og det kan jeg godt lide at være en del af.«
Hvad er meningen med livet?
»Den er vel det, der er mellem os. Det, der opstår mellem mennesker. Det kan være nok så stort at lave en god film om Tordenskjold, men når optagelserne er færdige, og den er rullet over lærredet i biografen, så er det jo det og så ellers hurtigt videre. Men vi bliver ved med at have hinanden, og det må være det, det hele handler om i sidste ende.«
Hvad er det mærkeligste, du har i dit køleskab?
»Jeg har lige set efter, og det må være diverse flydende mælkesyrebakterier i planteform. Sådan nogle flasker med sortbrun væske. Jeg må ikke få mælk, så jeg drikker det i stedet, men det smager hæsligt. Det skal bare ned.«
Hvad ville du sige til dig selv som 17-årig?
»Tro lidt mere på dig selv. Det er fint, det du gør. Der er så mange valg og så megen tvivl, når man er 17 år og dårligt nok er voksen, men alligevel er det. Så ville det være rart at vide, at man ikke skal være så bange for at kaste sig ud i det hele.«
Hvilket menneske har gjort størst indtryk på dig?
»Det må være min førstefødte. Min søn, der nu er fire et halvt år. Han kom til verden hjemme, og da jordemoderen var gået, lagde vi os i sengen på hver sin side af ham. Mødet med det der lille menneske, som er ens eget afkom. Det er den vildeste lykkefølelse nogensinde. Det bliver ikke større. Heller ikke, selv om jeg havde været så heldig at møde Bowie.«
Er der noget, vi ikke ved om dig?
»Jeg er i virkeligheden en dame.«
