Popstjernen Medina reagerer stærkt mod en gruppe piger, der overfaldt en Metro-kontrollør, da han bad dem stoppe med at stjæle.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Ligesom mange andre er også popstjernen Medina blevet forarget over den video, som i disse dage hærger på youtube. Videoen viser fire teenagepiger, som hidser sig op, da en metro-kontrollør vil tilbageholde dem. Pigerne havde angiveligt truet en kinesisk turist, der ikke ville udlevere sin pung – og da kontrolløren kom til undsætning, gik vreden ud over ham.

Episoden fandt sted 22. maj i år. I videoen ser man, hvordan de aggressive piger uddeler slag, verbale tæsk og spytklatter, mens kontrolløren forsøger at holde dem tilbage, til politiet ankommer. Det går ud over sagesløse mennesker, som forsøger at komme metro-kontrolløren til undsætning.Uacceptabelt
Medina har - som rigtig mange andre - set videoen her på bt.dk, og linker til denne på sin fanside på Facebook. Og her kommer popstjernen med en ordentlig røffel til pigerne.

- NU MÅ DET HØRE OP!!! Det er simpelthen så uacceptabelt at behandle andre mennesker så dårligt! Jeg er enormt berørt over hvor meget vold der er i vores dagligdag, og det er forfærdetligt at se unge piger som drenge slå, stikke og sparke på hinanen for ingenting. Ka du ikke betale din metro billet, SÅ GÅ ELLER TA CYKLEN kære piger, VOLD LØSER IKKE PROBLEMER! Det gør kommunikation og omtanke.

Røffel er hermed videregivet.

Den ene af pigerne er varetægtsfængslet efter episoden. Kontrolløren var rystet efter begivenheden, men er tilbage på arbejde.