Der skal angiveligt en del til for at gøre Arnold Schwarzenegger nervøs. Men mon ikke denne nyhed er én af de få ting:

Actionstjernens 21-årige søn Patrick Schwarzenegger drømmer således om at gifte sig med pop-skandalebarnet Miley Cyrus (22).

Det skriver showbiz-hjemmesiden TMZ.

Og de påstår også, at Miley på det seneste især har arbejdet hårdt på at overvinde sin måske kommende svigermor Maria Shriver (John F. Kennedy Jr's kusine).

Miley og Patrick har datet i godt fem måneder. Og før var Miley forlovet med filmstjernen Liam Hemsworth. Han kunne dog ikke greje Mileys nogle gange vilde opførsel - både på scenen og i privaten. Og det er (ifølge TMZ) også denne opførsel, der fik Maria Shriver til at forbyde Miley adgang til det årlige Kennedy-julegilde i december.

Arnold Schwarzenegger er anderledes positivt stemt. Således er både han, Patrick og Miley flere gange blevet fotografret sammen. Og den forhenværende guvernør er angiveligt meget glad for din (måske) kommende svigerdatter.