Nye undersøgelser viser, at ulykken, der kostede skuespilleren Paul Walker og hans ven Roger Roda livet, var forårsaget af for høj fart og ikke fordi, de var en del af et gaderæs, som tidligere har været forklaringen.

Politiet udelukker nu, at bilen med de to mænd forulykkede, fordi de kørte ræs. Det sker, efter at vidneudsagn fortæller, at bilen var alene, da den brød i brand.

- Øjenvidner fortæller, at bilen kørte alene med høj hastighed, lyder det fra Los Angeles Police Department i en erklæring ifølge CNN.



Den 40-årige skuespiller Paul Walker, der særligt er kendt for sin rolle som Brian O'Connor i filmene 'The Fast and the Furious', forulykkede i en porsche med Roger Roda 30. november. Bilen brød i brand og det tog livet af dem begge.



Vidner har tidligere fortalt, at bilen kørte over 130 km/t, da ulykken skete. Det blev først antaget, at hændelsen skete, fordi Paul Walker og Roger Roda deltog i et gaderæs. Men de nye oplysninger får nu politiet til at udelukke, at et ræs skulle være skyld i ulykken.

Ifølge CNN var hastighedsbegrænsningen på havaristedet 25 km/t.