Reality-programmer er mere end uforpligtende underholdning fyldt med chokeffekter, grænseløs adfærd og kulørte personligheder. Reality-TV fokuserer oftere og oftere på mere alvorlige emner.
Når australierne i aften sætter sig foran fjernsynet, vil de kunne se reality-TV af en hidtil uset kaliber. I dagens afsnit af programserien »Go Back to Where You Came From« rejser de medvirkende til frontlinjen ved krigen i Syrien, hvor de pludselig bliver beskudt af soldater fra Islamisk Stat.
Der skal efterhånden en del til, før reality-programmer skaber overskrifter i nyhedsmedierne, men traileren til »Go Back to Where You Came From« gik faktisk verden rundt, da den for nylig blev offentliggjort. Herhjemme rundede DR2s aktualitetsprogram »Deadline« blandt andet sin udsendelse af med at vise teaseren for programmet, og adskillige internationale medier konstaterede, at reality-genren har overskredet endnu en grænse.
»Generelt er der en klar tendens til, at nye reality-formater bliver mere og mere ekstreme på forskellige måder,« siger Jesper Haahr, der er programchef for Discovery Networks Denmark, som blandt står bag Kanal 4 og Kanal 5.
»Grænserne for hvad der chokerer og vækker interessen bliver hele tiden rykket,« siger Luci Burnley, vice president i den britiske virksomhed Small World Ift, der handler med TV-formater på det internationale marked.
Læs også: Reality-tv går over grænsen: Sendte deltagere til frontlinjen i Syrien
Men det er ikke kun grænserne for, hvor langt man i mange forskellige sammenhænge kan gå, som reality-TV bryder igen og igen. Genrens greb og metoder siver også til andre af sendefladens programtyper, der intet har at gøre med konkurrerende kendisser, dating i eksotiske rammer eller overlevelse i den vilde natur.
»I dag er det ikke de nye og typisk mere og mere ekstreme programformater inden for reality-genren i sig selv, der er det nye og interessante. Det er det aftryk, som reality sætter på andre dokumentariske genrer,« siger professor i medievidenskab Kirsten Drotner fra Syddansk Universitet.
Fokus på flygtningedebat
Den rene reality-genre bliver ofte defineret som »ægte mennesker i konstruerede rammer«.
»Traditionelt set har reality-TV været ekstremt formet og koreograferet, mens dokumentargenren er forankret i virkeligheden, men som seere ved vi jo godt, at dokumentargenren i dag både kan være mindre eller mere formet, og i nogle tilfælde er det med en meget tydelig afsmitning fra reality-universet,« siger Kirsten Drotner.
Man kan diskutere om »Go Back to Where You Came From« er et rendyrket reality-program. Men det er hævet over enhver tvivl, at det er endog meget kraftigt inspireret af reality-genren. En dansk udgave af formatet har tidligere været vist på TV2, hvor programserien fik titlen »Send dem hjem«.
TV-formatet blev udviklet for at sætte fokus på flygtningedebatten i Australien, som kører en stram politik – blandt andet over for bådflygtninge, som konsekvent bliver eskorteret væk fra australsk territorium, når de bliver pågrebet på havet.
I »Go Back to Where You Came From« rejser australiere med stærke holdninger til asylpolitikken til verdens konflikt- og krigsområder for på egen krop at opleve den virkelighed, der driver mennesker på flugt. Efterfølgende reflekterer de medvirkende over, hvordan oplevelsen har påvirket deres holdninger. Deltagerne har blandt andet besøgt Afghanistan, Somalia, Irak og nu altså også en krigszone i Syrien.
Underholdning med substans
»Go Back to Where You Came From« er ikke alene om at tage mere alvorlige eller virkelighedsnære emner op. På DR3 eksperimenterer man hele tiden med reality-inspireret TV med mening. Tidligere på året sendte public servicekanalen blandt andet programserien »Klædt af«, hvor fire deltagere blev strippet for alle deres ejendele – inklusiv tøj – og i løbet af de følgende 30 dage fik de kun en enkelt ting tilbage om dagen.
Det højere formål med TV-programmerne var at sætte fokus på vores overflodssamfund og en af deltagere, Katherina Andrea Grube Hoppe, udtalte efterfølgende til Metroxpress:
»Det har været befriende! Alle burde på et tidspunkt kigge på sig selv udefra og finde ud af, hvem man er uden sin telefon og alle sine ting. Mange tror, de styrer deres ting, men det er fuldstændig omvendt.«
I international sammenhæng bliver der i mere eller mindre kulørte realityinspirerede formater også sat fokus på emner som hjemløshed, kronisk sygdom, skilsmisser og samfundsøkonomiske prioriteringer.
»Der er bestemt tale om en tendens. Et interessant format, som har en meget unik tilgang til et alvorligt emne, er »Middag med fjenden«, der også kommer i en amerikansk udgave, og som i en positiv ånd berører vanskelige emner,« siger Luci Burnley om et norsk udviklet format, hvor en krigskorrespondent og en stjernekok rejser til krigs- og konfliktzoner, hvor de får fjender til at mødes over en lækker middag.
Læs også: Og må hun leve lykkeligt ...
På DR3 ser kanalchef Irene Strøyer et stort potentiale i reality-genren.
»Det er en genre, der er kommet for at blive, og vi kommer til at se den i alle mulige alternative former. Grebene fra reality kan noget i forhold til at gøre vigtige emner underholdende og vedkommende, hvis man mikser dem med noget andet som videnskabsstof eller agenda-TV. I efteråret kommer vi på DR3 blandt andet til at sætte fokus på emner som selvmord og kærestesorg, og i den forbindelse bruger vi greb fra reality-verdenen,« fortæller Irene Strøyer.
Hun opdeler reality-feltet i tre grene: Konkurrencen, TV-eksperimentet og det karakterbårne.
»Vi arbejder med alle tre grene, men særligt TV-eksperimenteret arbejder vi meget målrettet med. Det er TV-eksperimnetet, der har resulteret i programmer som »Gift ved første blik« eller »Klædt af«. Men det karakterbårne fylder også meget hos os. Det er et interessant greb til alvorlige emner, fremfor at man taler dem ihjel,« siger Irene Strøyer.
Læs også: Fem tendenser inden for reality-TV
