Sangerinden Jennifer Lopez har kastet sin kærlighed på sangeren Drake, der er hele 17 år yngre end hende selv. Bare uheldigt, at hans ekskæreste er en af hendes bedste veninder...

Tidligere på måneden begyndte rygterne at svirre om et nyt power-par i Hollywood. Det skete efter den canadiske sanger og rapper Drake dukkede op til to af Jennifer Lopez’ koncerter i træk. Og tilmed holdt en intim middag til ære for sangerinden.

»Jen og Drake har forsøgt at holde deres romance ude af offentlighedens søgelys ved at sige, at de bare arbejder sammen, men sandheden er, at de er et par,« fortalte en unavngiven kilde til The Sun sidste uge.

Nu lader det til, at parret er klar til at gøre forholdet helt officielt.

I hvert fald har de begge to lagt samme billede op på hver deres Instagram-profil, hvor de krammer i en sofa.

47-årige Jennifer Lopez slog for alvor igennem i 1999 og siden har udgivet en lang række albums på både engelsk og spansk. Hun har også medvirket i flere mere eller mindre anmelderroste film som bl.a. ‘The Wedding Planner’.

Lopez, der er mor til de otteårige tvillinger Max og Emme, som hun har med eksmanden Marc Anthony, dannede indtil for nyligt par med den 29-årige danser Casper Smart.

Og så er hun - temmelig upraktisk - rigtig gode venner med sangerinden Rihanna, der også er blevet kædet sammen med Drake ad flere omgange.

Måske derfor at flere af de to kvindelige stjerner følgere har bemærket, at 28-årige Rihanna har trykket 'unfollow' på sin tidligere så gode venindes Instagram-side - det måske mest drastiske, du kan gøre mod en (tidligere) ven i den digitale tidsalder. Av.